Den irske rytter Dan Martin trådte fra de øvrige favoritter og vandt 6. etape på stigningen Mûr-de-Bretagne.

På toppen af Mûr-de-Bretagne kørte Dan Martin fra UAE Emirtes-holdet torsdag først over stregen og vandt 6. etape af Tour de France.

Den irske cykelrytter kørte fra de andre i det stejle terræn og henviste Pierre Latour (AG2R) og Alejandro Valverde (Movistar) til henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Det danske podiehåb Jakob Fuglsang (Astana) kom tilbage efter en sen defekt og blev nummer 15 på etapen. Til gengæld tabte favoritter som Romain Bardet (AG2R) og Tom Dumoulin (Sunweb) tid i klassementet.

epa06883799 The breakaway group in action during the 6th stage of the 105th edition of the Tour de France cycling race over 181km between Brest and Mur-de-Bretagne Guerledan, France, 12 July 2018. EPA/SEBASTIEN NOGIER
epa06883799 The breakaway group in action during the 6th stage of the 105th edition of the Tour de France cycling race over 181km between Brest and Mur-de-Bretagne Guerledan, France, 12 July 2018. EPA/SEBASTIEN NOGIER Foto: SEBASTIEN NOGIER
Vis mere

Bardet smed 31 sekunder, mens Dumoulin kom i mål 53 sekunder efter Martin.

Greg Van Avermaet (BMC) bevarede den gule trøje, mens Geraint Thomas rykkede op på andenpladsen. Hans Sky-kaptajn, Chris Froome, tabte fem sekunder til Fuglsang og otte til Martin.

Dumoulins problemer betød, at holdkammeraten Søren Kragh Andersen skulle ned for at hjælpe, men han bevarede alligevel sin føring i ungdomskonkurrencen.

Som afslutning på de 181 kilometer fra Brest til Mûr de Bretagne Guerlédan ventede en rundstrækning, hvor Mûr-de-Bretagne skulle forceres to gange.

Foto: PHILIPPE LOPEZ
Vis mere

Med små 100 kilometer igen skabte Quick-Step panik i flere af følgebilerne, da holdet satte sig frem og tonsede igennem i sidevinden.

Det tog fusen på store dele af feltet og deriblandt næsten hele Astana-mandskabet og Jakob Fuglsang, som lå temmelig isoleret, da feltet knækkede over i fire-fem dele.

Heldigvis for danskeren havde hans egen gruppe deltagelse af blandt andre Nairo Quintana og var så tæt på den forreste del, at den relativt hurtigt kunne nå op igen med Movistars hjælp.

Det store ryk i feltet var dårligt nyt for de fem lykkeriddere i front. Der blev spist en pæn bid af deres forspring, men de holdt sig godt to minutter foran, inden de blev hentet omkring 15 kilometer før mål.

Foto: SEBASTIEN NOGIER
Vis mere

Fuglsang var endnu en gang i asfalten og måtte tage reservecyklen i brug. Trods lidt startvanskeligheder lykkedes det Fuglsang at komme tilbage i feltet til finalen.

Med en længde på to kilometer og gennemsnitlig stigningsprocent på 6,9 bød Mûr-de-Bretagnet på en hård afslutning, hvor kun klatrerne og de dygtigste klassikerryttere kunne sidde med.

Første tur op ad Mûr-de-Bretagnet blev kørt i et relativt roligt tempo, og alle favoritterne var samlet.

Anden tur var en helt anden snak. Tom Dumoulin (Sunweb) var ikke en del af festen, da han fik en defekt kort før mål.

Blandt de forreste forsøgte flere af favoritterne sig. BMC's Richie Porte fik ikke hul. Det gjorde Martin til gengæld, og der var bund i hans angreb.

Foto: STEPHANE MAHE
Vis mere

Ingen kunne følge med den lille irske klatrer. Heller ikke Latour, selv om han gjorde et ihærdigt forsøg og blev toer.

/ritzau/

Du kan følge dagens etape i LIVE-bloggen her: