Det var skandaløst at se på.

Og nu har det fået konsekvenser.

Torsdag så vi ren og skær vanvid på de italienske veje ved Giro d'Italia, da to tilskuere sparkede og slog ud efter flere ryttere for at få dem til at vælte.

Du kan se den vanvittige hændelse i bunden af artiklen.

Nu melder den italienske avis Corriere della Sera, at de to unge mænd er sigtet.

Gerningsmændene blev hurtigt identificeret af politiet efter hændelsen, der fandt sted nær en rundkørsel ved San Vitaliano.

De blev fanget af sikkerhedskameraer, mens en tredje mand nær dem filmede optrinet med sin mobiltelefon.

Hændelsen endte heldigvis ikke med nogen styrt.

»Det er jo idiotisk. Nogle folk er jo bare lidt væk. Der burde være en konsekvens. Om det er en bøde eller ind og sidde en nat med en omgang overkogt pasta. Det kunne en italiener da godt blive straffet lidt med,« siger Unibet Rose Rockets-danskeren Niklas Larsen til Feltet.