Inden længe begynder klassikersæsonen 2019, og 4. april venter den måske største af dem alle.

Her køres Paris-Roubaix, og dette års udgave bliver med en hyldest til belgiske Michael Goolaerts, der mistede livet efter et styrt i Paris-Roubaix sidste år.

På løbets anden sektion af pavéer (sektor 28 - Briastre-Viesly) er der placeret et monument for Michael Goolaerts på det sted, hvor han fik hjertestop og mistede livet.

Det skriver Paris-Roubaix på sin hjemmeside.

Michael Goolaerts. Arkivfoto.
Michael Goolaerts. Arkivfoto. Foto: DAVID STOCKMAN
Vis mere

Michael Goolaerts var 23 år, da han sidste år kørte sit første Paris-Roubaix.

Her var han en del af et styrt på det føromtalte pavéstykke cirka 150 kilometer fra mål.

På tv-billeder kunne man se Goolaerts ligge livløst i kanten af vejen, hvor han modtog lægehjælp for sit hjertestop. Samme aften viste det sig dog at have været nytteløst.

Goolaerts kørte for Veranda's Willems - Crelan Pro Cycling Team, der i dag er blevet overtaget af hollandske Roompot-Charles.

Holdkammeraterne holder et øjebliks stilhed under løbet Brabantse Pijl tre dage efter Michael Goolaerts død.
Holdkammeraterne holder et øjebliks stilhed under løbet Brabantse Pijl tre dage efter Michael Goolaerts død. Foto: DAVID STOCKMAN
Vis mere

Dette års Paris-Roubaix-rute bliver nogenlunde magen til sidste års udgave.

Der er gensyn med den famøse brostensstykker i Arenberg-skoven, Mons-en-Pévèle og Carrefour de l'Arbre.

Ruten bliver på 257 kilometer, hvor rytterne skal forcere i alt 54,5 kilometer brosten.

Ved sidste års Paris-Roubaix fik danskerne ingen hovedrolle. Matti Breschel blev bedste dansker på en 35.-plads. Historisk er bedste danske resultat i Paris-Roubaix en femteplads. Lars Michaelsen blev nummer fem i 2002 og 2005, men Lars Bak blev femmer i 2011.