Der gik ikke mange minutter, før han glimrede ved sit fravær.

»Hvorfor er Rolf ikke kommentator i dag?«

Flere brugere har undret sig over, hvorfor Rolf Sørensen ikke er en del af kommentatortrioen ved dagens VM-løb for herrerne. Den undren er da også helt legitim.

For så sent som lørdag meldte TV 2 ud, at den tidligere kommentator skulle være en del af tremandsholdet sammen med Rasmus Staghøj og Chris Anker Sørensen.

Rytterne skal køre ni omgange af cirka 28,6 kilometer i Italien, inden en ny verdensmester bliver kåret.
Rytterne skal køre ni omgange af cirka 28,6 kilometer i Italien, inden en ny verdensmester bliver kåret. Foto: JENNIFER LORENZINI
Vis mere

»Jeg kan desværre ikke komme ind på, hvorfor han ikke er med,« siger Frederik Lauesen, der er sportschef på TV 2, til B.T.

»At Rolf Sørensen ikke kommenterer VM i cykling, skyldes nogle personlige årsager.«

B.T. talte tidligere på ugen med kommentatoren, der fortalte, at det var planen, at han skulle kommentere løbet denne søndag.

Sidste år var han også en del af holdet, da Mads Pedersen sensationelt vandt VM i drivvåde Yorkshire.

Dengang fældede Rolf endda en lille tåre, og over for B.T. har han beskrevet episoden som de største øjeblik i hans kommentatorkarriere.

Det kan du læse mere om her.

VM er i fuld gang ved den legendariske racerbane i italienske Imola, hvor rytterne skal køre knap 260 kilometer. Danske Jakob Fuglsang er en af løbets favoritter.