Du har måske undret dig over, hvor Bjarne Riis' hår er blevet af. 

Allerede for 30 år siden var det en begrænset hårpragt, cykelstjernen bar rundt på, da han stod øverst på podiet ved Tour de France i 1996.

Dengang var han 32, men nu afslører Riis, hvad der egentlig er baggrunden for hans ikoniske frisure. Du kan se hele videoen i toppen af artiklen.

Og det fik hans mangeårige ven, Brian Holm, til nærmest at vælte ned af stolen, da han hørte historien.

De to er B.T.s cykel- og åbenbart også hårpragtseksperter til årets Tour de France.

»Da jeg kom til Team Esbjerg, fik jeg lavet permanent krøller. Så tabte jeg håret, det groede sgu aldrig ud igen,« siger Bjarne Riis, inden han bryder ud i stor latter.

TIL SP BM, FOTO SOREN BIDSTRUP. RIIS KLIP 2 NY. Søren Bidstrup

»Sagsøg frisøren! Jeg gad godt have set et billede af Bjarne med permanent,« lyder svaret fra Brian Holm.

Ørnen fra Herning slog sine folder i Team Esbjerg i ungdomsårene.

Men forsøget var ikke ligefrem nogen stor succes.

»Ja, jeg havde krøller engang. Det synes jeg, jeg skulle prøve,« fortæller Bjarne Riis.

»Det blev en fiasko.«

Du kan følge daglige analyser fra Bjarne Riis og Brian Holm på B.T. under hele Tour de France.

Desuden kan du følge alt det vigtigste fra Tour de France i B.T.s liveblog lige her.