Michael Valgren har fået ny arbejdsgiver.

Og det er ikke hvem som helst.

Den danske rytter rykker til Netcompany Ineos, fremgår det af en pressemeddelelse.

Valgren har skrevet under på en to-årig kontrakt med holdet med det store danske islæt.

»At få muligheden for endelig at blive en del af Netcompany Ineos er en drøm, der går i opfyldelse. Det er et hold, jeg altid har ønsket at være en del af, så på mange måder føles det, som om cirklen sluttes,« siger Michael Valgren.

Danskeren opnåede store sejre i det forgangne år hos EF, hvor han blandt andet vandt en etape i Giro d'Italia.

En triumf, der gjorde ham dybt berørt. Det var nemlig hans første sejr i en grand tour, og den kom endda i kølvandet på nogle hårde år.

I 2022 styrtede han nemlig så voldsomt - også for EF - at hans liv var i fare.

Med skiftet til Netcompany Ineos bliver Valgren en del af det britisk-danske storhold.

IT-giganten blev storsponsor tidligere i år, da der blev foretaget en enorm millioninvestering.