Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Mathias Norsgaard husker tydeligt deres første møde, da de satte sig i restauranten.

Cykelsæsonen var netop overstået, og nu stod den på såkaldt offseason – en påskønnet periode for mange cykelrytterne, hvor man typisk hverken sparer på kalorierne eller alkoholprocenterne.

»Vi fik serveret aftensmad, og jeg sad ved siden af ham uden at kunne et ord spansk, så jeg får ikke sagt noget,« husker Mathias Norsgaard om mødet under den første holdsamling med Movistar.

»Vi fik pommes frites, og han spurgte, om jeg ikke ville have hans. Det ville jeg egentlig gerne, men jeg takkede nej tak. Jeg måtte lige styre mig. Facaden skulle jo opretholdes, selvom vi lige havde afsluttet sæsonen og kunne spise lige det, vi havde lyst til.«

Alejandro Valverde fejrer andenpladsen i Flèche Wallonne anno 2022.
Alejandro Valverde fejrer andenpladsen i Flèche Wallonne anno 2022. Foto: OLIVIER HOSLET
Vis mere

Danskeren griner af mindet, der var første gang, han mødte den cyklende legende Alejandro Valverde.

Onsdag var det snart 42-årige ikon få meter fra at vinde storløbet Flèche Wallonne for sjette gang i karrieren.

I stedet hev han en andenplads hjem til sin allerede imponerende samling af voldsomme resultater.

Alejandro Valverde sejrede for første gang i Flèche Wallonne i 2006 (!!) og virker uopslidelig som få. Han er da også et unikum, erkender Norsgaard, der ikke har kørt mange løb med ham, men kender ham en del fra træningslejre.

»Det første, jeg tænker på, når jeg tænker på ham, er, at min far er 45. Han kunne være min far. Jeg er 24,« griner danskeren.

»Man skal ikke være bange for at kalde ham legende. Han vandt i Flèche i 2006. Overvej, hvor alle mennesker var dengang. Han er det samme sted og har formået at følge med udviklingen, mens mange andre står tilbage på perronen. Folk er enten stoppet eller kan ikke få det til at fungere.«

Valverde er ikke kun noget særligt i cykelverdenen, men også på storholdet Movistar.

Her kom han til i 2005 og har nærmest været holdets ubestridte stjerne siden.

»Han virker i sin prime og prøver at vinde alt, hvad han stiller op i. Det er helt vanvittigt, han har så mange sejre, at det gør helt ondt,« fortæller Mathias Norsgaard.

»Han er jo holdet. Han er Movistar. Det ved alle. Det bliver svært for holdet, når han stopper. Hvem fanden skal overtage det kæmpe rum, han har bygget i de seneste 20 år?«

Norsgaard kom til Movistar i 2020 som ung rytter og er en af de sjældne, der ikke er spansktalende på holdet.

Og han erkender da også, at det er forbundet med en vis ærefrygt, når han møder Alejandro Valverde – også selvom de er holdkammerater.

Alejandro Valverde fejrer sin sejr ved Flèche Wallone i 2006.
Alejandro Valverde fejrer sin sejr ved Flèche Wallone i 2006. Foto: FRANCK FIFE
Vis mere

»Han er lidt ligesom ejeren – en man bare har enorm meget respekt for og på en måde måske frygter, hvad tænker om én. Man vil bare gerne være god nok. Det er ikke det samme med Enric Mas (holdets anden store stjerne, red.). Der har jeg mit selvværd og selvtillid i orden. Men kæmpeikonet kan ændre ens syn på sig selv og gøre mig usikker.«

Bliver man intimideret?

»Jeg gør i hvert fald. Fra jeg startede med at se cykelløb, har han været der. Han er bare en del af historien.«

Det lyder måske som en kliché – men Mathias Norsgaard har aldrig mødt så professionelt et menneske som Alejandro Valverde.

Den eneste, der kommer op på siden af ham, er danske Michael Mørkøv.

»Valverde sidder og spiser ris og omelet, også i offseason. For mig ville det jo være ekstremt at skulle leve af det 365 dage om året,« erkender Norsgaard.

»På holdet siger de, at vi skal kigge på, hvad Valverde gør. Men han virker nærmest umenneskelig i forhold til at kunne leve på en sten. Det er meget fascinerende.«