Danske Netcompany slår til: Gigantisk pengepose til cykelhold
»Det er en stor dag,« lyder det fra det danske firmas frontfigur.

»Det er en stor dag,« lyder det fra det danske firmas frontfigur.

Det danske IT-firma Netcompany er ny sponsor for det britiske cykelhold Ineos, fortæller de til DR.
»Det bliver rigtig, rigtig godt. Det er en stor dag,« siger André Rogaczewski, der er administrerende direktør for Netcompany, til DR Sporten.
»Det er jo resultatet af en langsigtet strategi, hvor vi nu skal ud og brande virksomheden, men også vise hvad vores teknologi kan bruges til.«
Ifølge DR er der tale om et sponsorat i omegnen af 750 mio. kroner. Tidligere berettede The Times om en aftale til hele 860 mio. kroner.
Aftalen betyder, at holdet nu skifter navn til Netcompany Ineos - allerede i Giro d’Italia, der begynder den 8. maj.
Kl. 11 begyndte det internationale pressemøde, hvor aftalen præsenteres i sin helhed.