Kasper Asgreen er færdig for i år.

Den danske cykelrytter og Quick-Step, som Asgreen kører for, er blevet enige om, at han ikke skal køre flere cykelløb i år.

Det skriver Quick-Step på sin hjemmeside.

Asgreen var involveret i et voldsomt styrt i Schweiz Rundt i juni, men stillede alligevel til start i Tour de France to uger senere.

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Det viste sig dog at være for tidligt et comeback for Asgreen. Danskeren var ikke sig selv og måtte udgå af Touren efter otte etaper.

Asgreen er stadig ikke på toppen, og derfor kører han altså cyklen i garagen for i år, når det kommer til at stille op i løb.

»Følgerne af styrtet (i Schweiz Rundt, red.) og det efterfølgende forsøg på at få ham klar til Tour de France har desværre ført til, at Kasper har involveret et træthedssyndrom, som betyder, at hans krop ikke længere kommer sig efter selv lavintense prøvelser,« skriver Quick-Step.

27-årige Asgreen slutter sæsonen uden sejre.