MIchael Valgren.

Navnet kendes uden tvivl af alle cykelhold, og den danske cykelrytter har i år gjort sig ekstra opmærksom på mig selv med triumfer i både Omloop Het Nieuwsblad og Amstel Gold Race.

Og med kontraktudløb efter Tour de France, så er han en aktraktiv herre. Og efter Team Skys rosende udtalelser om Valgren til B.T, kommenterer han nu selv på de pæne ord fra det engelske storhold.

»Det er altid rart at være eftertragtet. Det er meget fedt. Det er også et stort hold og et hold, der har styr på ringene. Og alle ryttere kører stærkt, så det kunne helt sikkert være sjovt at køre der på et tidspunkt i min karriere,« siger Michael Valgren til B.T. inden dagens etape.

Foto: Peter Dejong
Vis mere

Der var Skys hollandske sportsdirektør Servais Knaven, der inden fjerde etape talte positivt om den 27-årige danske Astana-rytter. Her sagde han:

»Det er ikke mig, der fører forhandlingerne med nye ryttere. Men vores hold er altid på udkig efter de stærkeste ryttere. Jeg ved dog ikke, om vi har haft samtaler med Michael. Jeg kan bare sige, at jeg ville være mere end glad for at have ham på vores hold.«

Personlig succes bliver der formentlig ikke meget af for MIchael Valgren under Tour de France, der har den primære opgave at beskytte Jakob Fuglsang. Alligevel har har et par etaper, hvor han får lov til at give den et skud. Det kan du læse mere om her.

Michael Valgren står uden en kontrakt efter den her sæson, og det er endnu uvist, hvorvidt han bliver hos Astana eller finder sig et nyt hold at køre for. Én ting er sikkert: Han kommer ikke til at blive arbejdsløs.