Danskerne kom i den grad i vælten i Portugal.

Kasper Asgreen (Soudal-Quickstep) har bjergtrøjen nu, mens Magnus Cort (EF Education-Easypost) mistede førertrøjen i Volta ao Algarve.

Det er facit efter fjerde etape af løbet i den sydlige Portugal, hvor der blev angrebet flittigt for at få skubbet Cort af tronen.

Den danske cykeldarling havde på spektakulær vis vundet anden og tredje etape af det portugisiske løb, men på sidste stigning op til mål blev han sat noget eftertrykkeligt.

Han endte med at tabe 43 sekunder på den stejle afslutning, hvor Thomas Pidcock fra INEOS Grenadiers tog sejren og også førertrøjen.

Løbet slutter søndag med en enkeltstart på 24,4 kilometer.

Cort ligger nummer otte i løbet og har 27 sekunder op til briten Pidcock.

Mere succes havde Mathias Skjelmose til gengæld i Sydfrankrig – læs mere her.