'I situationen tænker jeg bare på, at jeg ikke skal dø'
På en træningslejr i Lucca i Italien er den danske cykelrytter Michael Carbel af sted med sit hold, Team Waoo.
Det er onsdag, og holdet er næsten færdigt med dagens træning og skal køre en lille times tid for at komme hjem.
Men på vej ned ad en stigning går det galt for den 24-årige rytter.
Carbel har på vej ned af stigningen følgeskab af sine to holdkammerater Jesper Schultz og Andreas Hyldgaard Jeppesen.
»Jeg ligger på hjul af Schultz, Jeppesen ligger på mit, og jeg følger bare Schultz' hjul. Han mistimer så det her højresving, og det gjorde jeg også selv, fuldstændig. Vi kører for stærkt til at komme rundt i svinget, men det er ikke noget, vi ikke har prøvet før. Vi mistimer den bare,« fortæller Michael Carbel til B.T. to dage efter, han på træningslejren ned ad en stigning kørte sammen med en lastbil.
»Lastbilen er jo, ligesom os, i bevægelse. Og det, der gør, at det er mig, der rammer den (lastbilen, red.) og ikke Schultz, er, at han når ind på vejen igen, modsat mig. Jeg er på mit yderpunkt, lastbilen er på sit, og da jeg kommer rundt og ser den lastbil, så ved jeg sådan set godt, hvad klokken er slået.«
Michael Carbel når ikke at tænke meget mere, før han rammer lastbilen, slår hoften ind på siden af døren og flyver med hovedet ind i ladet på bilen.
»I momentet tænker jeg, at jeg ved, det går galt. Men jeg prøver virkelig at kante den rundt, så jeg ikke rammer fronten på lastbilen. Og så rammer jeg - heldigvis, kan man sige - døren med hoften og flyver med hovedet ind i ladet,« fortæller Michael Carbel.
Lastbilen, der til Carbels held ikke har ret meget fart på opad, når næsten at stoppe helt, idet den brager sammen med den danske cykelrytter, der efter sammenstødet ligger på jorden og straks bliver taget hånd om.
»Jeg lå bare der på jorden og fik lidt kærlige ord med på vejen. Jeg fik lige tjekket, om mine øjne virkede og sådan,« fortæller Carbel og tilføjer:
»Jeg fik at vide af Bjarne (Riis, red.), der jo kan italiensk, at lastbilchaufføren som det første sagde, at det var lige meget med lastbilen, bare at jeg var okay. Han tog det meget stille og roligt, og da jeg lige havde sundet mig og kom op at stå, gik jeg også lige hen og gav ham en krammer. For han var jo helt sikkert mindst lige så meget ude af den, som jeg var.«
Holdkammeraterne på Team Waoo har også været gode til at spørge ind til, hvordan Carbel har det. De tager hånd om hinanden på holdet.
»Vi passer selvfølgelig på hinanden, når vi kører på cykel. Vi ved jo godt, det ikke er cykelløb, vi kører på de her ture, og slet ikke nedad. Så det er jo noget, som alle tænker over, og helt sikkert noget, folk vil blive ved med at tænke over. Specielt min gode ven Andreas (Hyldgaard Jeppesen, red.), der var på hjul af mig, og som så det hele. Han sagde også, at han fik det dårligt, da jeg rammer lastbilen.«
»I situationen tænker jeg bare på, at jeg ikke skal dø,« fortæller Carbel om sammenstødet med lastbilen, der kunne være endt endnu mere galt, end det gjorde.
Men det har har alligevel sat sig i Michael Carbel, der slog både sin ryg og sin nakke.
»Jeg har det næsten værst i dag, her på andendagen. Min ryg og nakke gør ondt, og så er det selvfølgelig hovedet, der er det vigtigste.«
Derfor tager den 24-årige rytter det også helt stille og roligt i disse dage på træningslejren, og han kører maksimalt en times tid på cyklen, mens han mærker efter, hvordan kroppen har det.
