Dansk cykelrytter i choksejr
Julius Johansen overraskede og vandt prologen i fransk etapeløb. Søren Kragh Andersen blev nummer syv.

Julius Johansen overraskede og vandt prologen i fransk etapeløb. Søren Kragh Andersen blev nummer syv.

Den danske cykelrytter Julius Johansen fejrede torsdag karrierens anden store individuelle triumf.
Johansen, der kører for UAE Team Emirates vandt foran flere store profiler på etapen.
TV 2s cykelekspert Emil Axelgaard kaldte Julius Johansens triumf for en »choksejr«, da danskeren satte den bedste tid undervejs i det 5,4 kilometer lange løb.
»WOW! Det her kommer endnu mere bag på mig. Julius Johansen er på vej mod en choksejr. Jeg troede, at det var alt for eksplosivt for ham, men han slår minsandten Söderqvist med 1 sekund! Vild overraskelse!« skriver han i TV 2s liveblog.
Den 26-årige dansker brugte 6 minutter og 36 sekunder på at tilbagelægge de 5,4 kilometer.
Han var godt to sekunder hurtigere end svenske Jakob Söderqvist og seks sekunder hurtigere end Oscar Chamberlain fra Australien.
Mads Pedersen (Lidl-Trek) var udnævnt som en af favoritterne til at tage sejren, men han endte som nummer 20 - 15 sekunder efter sin landsmand.
Johansen vandt tidligere på året 1. etape - en enkeltstart på 15 kilometer - i det spanske etapeløb O Gran Camiño.