Dansk cykelprofil holder pause med kyssesyge
Tobias Lund er i øjeblikket ude med kyssesyge, afslører han i podcasten Cafe Eddy.

Tobias Lund er i øjeblikket ude med kyssesyge, afslører han i podcasten Cafe Eddy.

Den danske sprinterprofil Tobias Lund er ude med kyssesyge.
Det afslører han i podcasten Cafe Eddy ifølge feltet.dk.
- Jeg har ikke trænet i lang tid. Der har været noget fysisk galt med mig, siden jeg blev syg i Giroen, og det er så kyssesyge, som jeg har kørt rundt med.
- Det fandt jeg først ud af for tre en halv uge siden. Der gik jo syv-otte ugers tid, hvor jeg ikke vidste, hvad der var galt med min krop, siger Lund i podcasten.
Den 23-årige Decathlon-rytter var senest på cyklen i et løb, da han blev nummer to i World Tour-løbet Copenhagen Sprint efter belgiske Jasper Philipsen midt i juni.
I maj hentede han fire top-ti-placeringer i Giro d'Italia, men var også præget af sygdom.
Kyssesygen gør, at han for tiden ikke træner eller på anden måde er aktiv.
RITZAU