Cykelholdet The Ineos Grenadiers har delt en kedelig nyhed med omverdenen mandag aften.

En af mandskabets store stjerner Egan Bernal har nemlig været involveret i et trafikuheld mandag morgen. Det oplyser The Ineos Grenadiers på holdets hjemmeside.

Ulykken skete tæt på den tidligere Tour de France-vinders hjemby i Colombia. Han blev efterfølgende kørt på det nærmeste hospital.

Her var han ved bevidsthed ved ankomst, og hans tilstand beskrives heldigvis som stabil på nuværende tidspunkt.

Foto: ERNESTO GUZMAN JR
Vis mere

Cykelmandskabet tilføjer, at Egan Bernal nu skal gennemgå nogle undersøgelser, hvorefter de vil komme med en opdatering på hans tilstand.

Det internationale medie Cyclingnews skriver, at den 25-årige cykelstjerne bragede sammen med en bus, der var parkeret på vejen.

Egan Bernal ville begynde sin 2022-sæson den 10. februar i løbet Tour de la Provence, men det er nu blevet en smule usikkert, selvom skaderne beskrives som små af Cyclingnews.

Den talentfulde cykelrytter fra Colombia har gang i en meget flot karriere, hvor han allerede har vundet både Tour de France og Giro d'Italia.

Andre læser også