Den franske cykelrytter Jérémy Cadot (Team TotalEnergies) var én af de mange ryttere, der må bide i asfalten under søndagens forårsmonument Liège-Bastogne-Liège.

Og franskmandens styrt 62 kilometer fra målstregen var et af de slemmeste længe. Med 73 kilometer i timen snittede hans forhjul en Bora Hangrohe-rytters baghjul – og så kunne den 30-årige franskmand ikke holde balancen længere – og han ramte ned i asfalten med en voldsom fart.

»Chokket var så voldsomt, at jeg var lammet,« fortæller en chokeret Jérémy Cadot til franske L'Equipe.

»Jeg var i så stor smerte, at jeg krøllede mig sammen. Jeg råbte ikke engang. Det gjorde jeg ikke. Jeg indså ikke, hvad der foregik omkring mig. Jeg var bange for at beskadige vagusnerven. Jeg lå 30 minutter på asfalten uden at røre mig.«

ERIC LALMAND

»Mit venstre kraveben er brækket to steder. Jeg er brændt over hele min krop – jeg ligner en mumie. Jeg har taget store slag mod mine knæ, ankler og hofte.«

Jérémy Cabots uheldforårsagede et massestyrt i feltet, og det gik blandt andet ud over landsmanden Julian Alaphilippe, der måtte hastes til hospitalet – og verdensmesteren kigger nu ind i en længere løbspause. Og efterfølgende var en anden fransktoprytter – Romain Bardet – ude med en kritik af Cabot, som blev beskyldt for at have kørt for risikabelt.

Den kritik er Jérémy Cadot godt knotten over.

»Jeg er sur på Romain, for han kaster mig under bussen ved at nævne mig, og pludselig bliver jeg svinet til af alle.«