Han var hurtig på en cykel, og nu skal han gøre blandt andre Magnus Cort endnu hurtigere.

Den danske cykelstjerne kan glæde sig over, at hans nye mandskab, Uno-X, opgraderer kraftigt på sportsdirektør-fronten.

Holdet har netop annonceret, at den tidligere norske sprinterstjerne Thor Hushovd bliver sportsdirektør på det norskejede hold Uno-X. 

Legenden Hushovd, som er en sand folkehelt i Norge, vandt som rytter VM og blandt andet hele ti etaper i Tour de France. 

Foto: Kurt Desplenter/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Uno-X har flere danskere på holdet, foruden Tour-helten Magnus Cort kører Rasmus Bøgh Wallin og Carl-Frederik Bevort og flere andre danskere på holdet.

Uno-X skjuler ikke sine store ambitioner om at blive et WorldTour-hold inden for den nærmeste fremtid.

Det er i det lys, at ansættelsen af Hoshovd skal ses sammen med en større rokade og opgradering i den sportslige ledelse og bestyrelse, siger holdets ceo, Vegar Kulset.

Det var derfor en glædelig nyhed og en fjer i hatten, at holdet i sidste uge blev tildelt wildcard til Tour de France.

Den 46-årige norske stjerne starter i sit nye arbejde den 1. februar.