Koronachokket vil bare ikke slippe storholdet Soudal-Quick Step.

Efter søndagsbomben, hvor mandskabet valgte at trække manden i den lyserøde førertrøje, Remco Evenepoel, meddeler holdet, at fire yderligere fire ryttere er testet positiv for covid-19.

Det sker på holdets hjemmeside.

Der er tale om Jan Hirt, Josef Cerny, Louis Vervaeke og Matteo Cattaneo er alle færdige ved årets Giro d'Italia.

Josef Cerny er en af de ryttere, der nu udgår af Giro d'Italia.
Josef Cerny er en af de ryttere, der nu udgår af Giro d'Italia. Foto: LUCA BETTINI
Vis mere

»Efter Remcos positive test søndag aften, havde vi to ryttere, som følte sig utilpas mandag morgen, men afleverede negative antigen tests,« udtaler holdlæge Toon Cruyt.

»Derfor blev der lavet en pcr-test på de syv resterende ryttere, hvilket viste at fire ryttere var positive. Vi vil fortsætte med at følge dem og implementere vores testprotokol på de tre ryttere og staben, som fortsat er til løbet.«

Dermed har Soudal-Quick Step under 50 procent af sine oprindelige otte ryttere: Kun Davide Ballerini, Peter Serry og Ilan van Wilder er tilbage i løbet.

Mandag indførte Giro-ledelsen skærpede krav for at minimere risikoen for spredning, da der blev indført mundbind på en lang række steder ved og omkring løbet.

Det er eksempelvis tilfældet i start- og målområder, hvor rytterne er i potentiel nærkontakt med eksempelvis journalister.

Mere end 10 ryttere har nu forladt det italienske storløb, herunder stjerner som Filippo Ganna, Rigoberto Uran og altså verdensmesteren Remco Evenepoel.