Alberto Contador måtte nok en gang se sig slået i det spanske etapeløb Volta a Catalunya. Og så endda på løbets kongeetape.

Rytterne skulle torsdag op ad den berygtede kategori 1-stigning La Molina, der med sine 5,8 procent i gennemsnit over knap seks kilometer var bjerget, der skilte vandbærererne fra klatrene.

Den spanske tinkoff-saxo-kaptajn forsøgte ellers i et vanligt giftigt ryk på vej op ad stigningen, men blev langsomt slugt af de andre favoritter.

Derfor kunne Tejay Van Garderen i stedet stikke af mod mål og vandt solo foran Richie Porte med Contador på tredjepladsen bare otte sekunder efter.

Chris Froome måtte højest overraskende køre hjem i dagens grupetto. Mange minutter efter dagens amerikanske vinder.

Contador ligger samlet nummer fem, 28 sekunder fra førstepladsen, belgieren Bart De Clercq fra Lotto-holdet.

Catalonien Rundt slutter på søndag.