Den spanske Tour de France-legende Alberto Contador har delt en chokerende video på Instagram.

Begge hans ben og store dele af hans torso er bundet ind i bandage.

Ja, han ligner vel nærmest en mumie.

Men selvom det ser skræmmende ud, er der intet at være bekymret for. Det er ikke, fordi han har været styrtet på en træningstur.

Alberto Contador har fået store dele af kroppen bundet ind i bandage.
Alberto Contador har fået store dele af kroppen bundet ind i bandage. Foto: MARCO BERTORELLO
Vis mere

Han er derimod blevet opereret, fortæller han. Se videoen nederst i artiklen.

»Jeg var nødt til at få nogle fedtknuder fjernet, og det viste sig, at jeg havde over 100 af dem,« fortæller den pensionerede cykelstjerne.

»Jeg kommer ikke til at cykle foreløbigt,« fortsætter Contador.

Den tidligere Tour de France-vinder er på opslaget blevet ønsket en hurtig bedring af tusindvis af fans.

Det er ikke længe, siden Alberto Contador skabte glæde i Marokko, da han var taget til en landsby for at dele intet mindre end 35 cykler ud til landsbyens børn.

Den 40-årige eksrytter står noteret for to Tour-sejre, to Giro d'Italia-sejre og tre Vuelta a España-sejre. Han har desuden fået frataget en Tour- og en Giro-titel efter en dopingdom.