For to år siden afslørede den seksdobbelte olympiske mester Chris Hoy, at han var uhelbredeligt syg.

Prostatakræften havde spredt sig, og i 2024 lød udsigten fra banecykellegenden, at der var to til fire år tilbage at leve i.

Nu deler han nyt om helbredet og fortæller, hvad der har været et »mirakelmiddel« mod sygdommen.

Det gør han i et interview med The Big Issue.

For selvom kræften giver ham hårde dage, formår Chris Hoy at være ovenpå. 

For nylig figurerede han ekspert hos TNT Sports under Commonwealth Games.

Chris Hoy ved OL i 2012. Leon Neal/AFP/Ritzau Scanpix

Og det er der en særlig grund til: 

»Motion er en stor del af min håndtering af min kræftsygdom. Der er adskillige undersøgelser, der viser, at motion kan forbedre effektiviteten af ​​kræftmedicin. Det kan forbedre tiden til tilbagefald,« siger han og tilføjer:

»Hvis det var i pilleform, ville det blive hyldet som et mirakelmiddel,« siger han.

Han vil ikke give et indtryk af, at han har knækket canceren. For sygdommen, der er erklæret i stadie fire, præger ham stadig – særligt mentalt.

Fra legenden lyder det, at det er »absolut største udfordring«. Det kræver nemlig enormt psykisk overskud at leve med de hårde dage, siger han.

Den 50-årige cykellegende har tidligere talt åbent om sin diagnose. Her har han også fortalt om, at hans hustru, Sarra, har fået konstateret alvorlig sygdom.

Læs mere om det HER.