Skuffelser, sygdom og en ond russer har været overskrifterne på Chris Anker Sørensens seneste fire år som cykelrytter. Nu fortæller han om skridtet ned fra World Touren til Continental-niveau, et nyt liv i Danmark og om at mærke sulten efter at vinde igen.
Regnen siler ned i Skovlunde. Der er tomt i carporten, og hoveddøren forbliver lukket, selv om dørklokken spiller det store hus op. Vi er fem minutter over aftaletidspunktet, men så dukker to cyklende skikkelser op i det stride regnvejr.
Grimassen er den samme, som da han oksede op ad Alpe d’Huez for at smadre endnu et Tour de France-felt, men i dagens anledning er tempoet et andet.
Hjælperytter er han stadig. Bagpå den sorte citybike sidder Laura på tre år, mens Lærke på fem cykler ved siden af med fars hånd som støtte på styret. Selvfølgelig henter Chris Anker Sørensen sine børn på cykel – også selv om det øsregner. Et godt billede på den folkelige og jordnære cykelrytter og på hans nye liv som familiefar i Danmark.
Gennem tiden har han imponeret cykelverdenen med flotte præstationer, men herhjemme huskes han også for sit rare væsen og sine humoristiske interview, som da han efter en hård Tour De France-etape gjorde det klart, at han ‘havde 27 kræfter igen’. Begge ben er solidt plantet på jorden hos ‘Oksen fra Hammel’.
De to ben spadserer nu rundt i Danmark efter syv år under italienske himmelstrøg. Chris Anker Sørensen skiftede cykelhold i slutningen af 2016. Fra Fortuneo-Vital til Riwal Platform Cycling Team. Fra World Touren til Continental-niveau. Fra Italien til Danmark. Huset i italienske Lucca blev pakket ned, og hjem fløj Chris Anker Sørensen, hustru og to døtre for at flytte ind i et parcelhus i Skovlunde. En beslutning, der de seneste par år har presset sig på hos bjergrytteren.
»Jeg har tænkt over det de seneste par år. Jeg følte ikke, at glæden var der i cyklingen, og det hele var lidt irriterende. Vi havde snakket meget om det, og nu ville fruen gerne hjem, inden den store pige skal begynde i skole, så tiden var den rette,« fortæller 32-årige Chris Anker Sørensen, inden femårige Lærke afbryder interviewet.
»Se den her,« siger hun.
Ved første øjekast ligner det bare en lyserød bamse, men ved nærmere eftersyn spotter man bjørnens T-shirt med påskriften ‘Giro d’Italia’. Det er naturligvis den vinderbamse, som Chris Anker Sørensen fik overrakt, da den daværende Saxo Bank-rytter kørte først over stregen på 8. etape af 2010-udgaven af det traditionsrige, italienske etapeløb og tog en af karrierens absolut største sejre på selveste Terminello-stigningen.
Dengang var Chris Anker Sørensen ofte med fremme i feltet, når de legendariske bjergtoppe skulle passeres, men de seneste år har pilen peget nedad.
»De seneste to-tre år har været ret hårde. I 2012 og 2013 var jeg godt kørende, og især i 2013 var jeg tæt på at vinde rigtig mange gange, men fra 2014, 2015 og 2016 har det været op ad bakke – især på grund af Olegs ledelsesstil, som jeg ikke var stor fan af,« fortæller Chris Anker Sørensen.
Oleg – med efternavnet Tinkov – er svær at komme uden om, når de seneste par år i Chris Anker Sørensens karriere skal gøres op. Russeren, der købte Bjarne Riis ud af Team Saxo Bank, havde en alternativ ledelsesstil, som ikke alene skabte problemer for Riis - der som bekendt endte med at blive fyret fra holdet - men også skabte et usundt arbejdsmiljø på Tinkoff-Saxo-holdet.
I hvert fald hvis man spørger Chris Anker Sørensen.
»Der var nogle gange, hvor det var ubehageligt at køre på Tinkoff på grund af Oleg. Han var meget hård ved os. Der var blandt andet et eksempel under Schweiz Rundt. Jeg havde lige kørt Giro d’Italia, hvor jeg væltede og fik hjernerystelse og udgik, men jeg stillede alligevel til start. Uheldigvis væltede jeg og trykkede nogle ribben. Jeg fik det rigtig skidt, men dér var han så virkelig efter mig, og jeg tænkte bare: ’Jeg er en mand, der er i krise, så det er nok ikke den rigtige fremgangsmåde’,« fortæller Chris Anker Sørensen.
De dårlige oplevelser med russeren fortsatte.
»Jeg fik også en mail på et tidspunkt, hvor han bare svinede mig til ud af det blå. Så det var meget op og ned med Oleg, og der kom en nervøsitet og dårlig stemning på holdet. Nogle ryttere blev dårlige holdkammerater og opførte sig ikke ordentligt over for mig, fordi de selv var nervøse og ville sende lorten videre,« fortæller Chris Anker Sørensen og uddyber:
»Men det var ikke kun Oleg. Det var også ham Stefano Feltrin, som han havde ansat til at styre holdet. Ham synes jeg var et decideret ubehageligt menneske. Det gjorde mentalt, at jeg ikke syntes, det var så sjovt, og at jeg ikke havde den samme træningsmentalitet.«
Det er tydeligt at mærke, at Oleg Tinkov er et emne, der kaster en mørk skygge over Skovlunde-hjemmet. Det er en tid, som Chris Anker Sørensen helst vil glemme. Heldigvis er det også fortid nu, og det samme er sidste sæson, hvor han kørte for franske Fortuneo-Vital. Det var endnu en sæson med skuffelser og uden nævneværdige resultater, så skridtet ned til Continental-niveau lå lige for.
Valget faldt på danske Riwal Platform Cycling Team. En beslutning, der især var motiveret af en tørst efter sejre.
»Jeg ville gerne køre nogle cykelløb, hvor jeg kunne vinde, for det har s'gu knebet lidt de seneste år. Da jeg var på toppen, kunne jeg være med på allerhøjeste niveau, men det er ikke det samme mere. Så jeg tænkte, at Continental-niveau var en god idé. Det var også her, jeg begyndte – på Designa Køkken – og dengang var de rutinerede folk vigtige for mig, for de kunne give mig råd. Så det ville jeg også gerne kunne gøre for nogle unge folk.«
Indtil videre har han kun fået lov at repræsentere sit nye hold et par gange i denne sæson. Selv om han skal jagte masser af sejre i 2017, kommer Riwal-rytteren til at være langt mindre på farten end hidtil. Chris Anker Sørensen har rejst 200 dage om året de seneste mange år, men skal nu vænne sig til kun at have pakket sit liv ned i en kuffert 80 dage om året. En forskel, der giver ægtemanden mere tid hjemme hos familien i det nye hus.
Det er nye tider. I Lucca var bleskift, indkøb og rengøring primært den hjemmegående kone Michelles opgave. Nu arbejder hun som ergoterepeut, så nu skal Chris Anker Sørensen hente børn, købe ind og passe huset. I dag er en af de dage, hvor han virkelig skal træde ind i far-rollen:
»LAURA! Du kan altså godt tørre dig selv – jeg behøver ikke at se det!«
»FAAAR, du lovede, at du ville tjekke efter,« lyder svaret fra den treårige pige.
»Okay, Laura – men det er også sidste gang, jeg tjekker, om du har tørret dig ordentligt. Far har sagt, at han skal snakke med manden.«
Toileteftersynet er knap afsluttet, før storesøster Lærke vipper en stor spand med perler – uden låg naturligvis – på stuens trægulv, der pludselig bliver pyntet af flere hundrede små farvede perler. Det resulterer i en noget opgivende attitude hos den tålmodige far, der dog trives i den nye rolle.
»Det har været dejligt at have mere tid med dem og have mere tid i hverdagen. Det nyder jeg rigtigt meget. Vi nyder at være faldet til, fordi vi altid har været bevidste om, at Italien var en mellemstation, før vi skulle hjem. Jeg kan mærke, at jeg hviler mere i mig selv. De seneste par år har jeg stresset meget over mig selv, og det er da også gået ud over mig selv som far og som husbond, når jeg har været i dårligt humør, hvilket har smittet af på familien.«
Chris Anker Sørensen har indgået en kontrakt med TV 2 om at kommentere Tour de France til sommer, og han håber, at det ikke er sidste gang. Selv kalder han det et muligt studiejob, for Riwal-rytteren har planer om at tage en uddannelse, når benene siger fra. Ingeniøruddannelsen er lige nu drømmen, men han har ikke besluttet sig endeligt. Kun én ting er sikkert: Han skal tjene penge for at få brød på bordet.
»Det er jo ikke som i fodbold, hvor man efter 10-12 år som professionel kan leve resten af sit liv for de penge. Lønningerne er ikke vildt høje, men jeg har heldigvis lagt lidt til side, så jeg har en god opsparing. Derfor skal jeg også i gang med noget.«
Benene føles stadig gode, og formen holder han ved lige med træning et par gange om dagen. Pandehåret afslører godt nok en lille håndfuld grå hår, men der skulle gerne være et par sæsoner mere gemt i Chris Anker Sørensens krop. De skal køres for Riwal.
Men hvad nu, hvis Bjarne Riis ringer?
»Jeg ville ikke nødvendigvis sige nej. Jeg vil altid gerne køre for Bjarne igen, men lige nu fokuserer jeg på Riwal og prøver den udfordring. Man skal aldrig sige aldrig, men umiddelbart tænker jeg, at i år og næste år er de sidste to i min karriere,« fortæller Chris Anker Sørensen.
Livet i Danmark har kostet bjergrige træningsomgivelser, smagfulde italienske tomater og en masse solskin, men det tager Chris Anker Sørensen gerne med. Han har ikke været gladere i flere år og sætter stor pris på alt den nye tid med familien. Og så kan det faktisk være meget sjovt at slide dækkene på de danske landeveje:
»Jeg bliver oftere genkendt i Danmark. På cykelstierne er der også nogen, der prøver at sætte sig på hjul lidt, og så lige inden de bliver sat, råber de: ‘Det var en fornøjelse’. Det er s'gu meget sjovt.«
Chris Anker Sørensens opture og nedture
