Umættelige Tadej Pogacar tog en af cykelhistoriens vildeste triumfer i et hæsblæsende VM, der også gav os både et dansk gennembrud og sort dansk uheld.
Bag fænomenet var det 'Det Vilde Vesten' i kampen om sølv og bronze. Her får du B.T.s dom over VM-løbet:
Wauw, velkommen på den helt store scene, Frederik Wandahl! Med sine 23 år var Wandahl yngste mand på det danske landshold, men Red Bull-rytteren var også den mest imponerende.
Da favoritterne åbnede op langt, langt ude, var Wandahl med i det hele. Han var offensiv og viste på flotteste vis de danske farver. Han forsøgte endda kortvarigt at lukke, da Pogacar satte sit monstertogt ind.
Derfra var Wandahl konstant med i det sjove selskab. Van der Poel, Evenepoel, Hirschi, Mas, Wandahl. Hvilken klub at være en del af. Til sidst løb den unge gut tør for kræfter. Men han nåede at køre sig ind i alle danske cykelhjerter.
Vi bliver også nødt til at give Mads Pedersen et klap på skulderen. Han viste eksemplarisk fightervilje. Selvom ruten på papiret slet ikke passede ham, var han længe med i favoritgruppen og endte på en flot 13.-plads.
VM, Tour de France, Giro d'Italia, 12 Grand Tour-etapesejre, Liège-Bastogne-Liège, Strade Bianche, Catalonien Rundt og GP Montréal.
De fleste ryttere vil med sådan et palmarès have haft en formidabel karriere. Tadej Pogacar har vundet det hele på syv måneder. Det er slet ikke til at fatte, hvilket glubsk sejrsmonster den nærmest mytiske slovener er.
I 1970erne blev legendariske Eddy Merckx kaldt for 'Kannibalen', fordi han vandt rub og stub. Men hvad skal vi så kalde Pogacar, hvis 2024-sæson overgår selv de vildeste Merckx-år?
Pogacar har allerede omskrevet cykelhistorien. Og om 14 dage tilføjer han måske endnu et monument, Lombardiet Rundt, til den absurde sejrsliste.
Øv, øv, øv, hvor er det bare ærgerligt og sort uheld af den værste slags for Mattias Skjelmose.
Den unge dansker kom fantastisk godt forberedt ind til dette VM, hvor der var lagt op til at stort resultat.
Men i morges gik alt galt, da Skjelmose lavede en forkert bevægelse efter morgenmaden. Det satte sig i ryggen og skabte så store problemer for danskeren, at han ikke havde andet valg end at udgå, før det for alvor blev sjovt.
Hvor uheldig kan man være?
Det er jo det rene galskab, men når det kommer til Tadej Pogacar bliver man ikke længere overrasket over hans vanvidsridt.
Den største favorit af alle angreb med 100(!!!) kilometer til mål. Det burde være uhørt, men når det kommer til det slovenske fænomen, er det efterhånden forventeligt.
Quinn Simmons og Andrea Bagioli gik med, men begge gik kolde ved bare at sidde på hjul! Pogacars landsmand Jan Tratnik gav slip fra frontgruppen, ventede på sin kaptajn og førte ham tilbage til frontgruppen, hvor han så også trådte pedalen i bund.
Med 80 km til mål angreb Pogacar så igen, mens Remco Evenepoels hjælpere udbrændte én efter én i feltet. Sivakov kom med på hjul, men franskmanden var ren dødvægt, så de sidste 51 kilometer tog Pogacar solo. Det her VM glemmer vi aldrig.
1. Tadej Pogacar, Slovenien
2. Ben O'Connor, Australien +34''
3. Mathieu van der Poel, Holland +58''
4. Toms Skujins, Letland +58''
5. Remco Evenepoel, Belgien +58''
6. Marc Hirschi, Schweiz +58''
7. Ben Healy, Irland +1'00''
8. Enric Mas, Spanien +1'01''
9. Quinn Simmons, USA +2'18''
10. Romain Bardet, Frankrig +2'18''
---
13. Mads Pedersen, Danmark +3'52''
23. Frederik Wandahl, Danmark +6'04''
24. Magnus Cort, Danmark +6'36''
52. Mikkel Honoré, Danmark +12'09''
Jakob Fuglsang, Danmark - UDGIK
Kasper Asgreen, Danmark - UDGIK
Mattias Skjelmose, Danmark - UDGIK
Michael Valgren, Danmark - UDGIK