B.T.s dom: Løb koldt ned ad ryggen – så blev det et freakshow af dimensioner
Alle øjne var rettet mod Jonas Vingegaard, da han pludselig overraskede inden etapen. Han lykkedes med at forsvare den gule trøje.

Alle øjne var rettet mod Jonas Vingegaard, da han pludselig overraskede inden etapen. Han lykkedes med at forsvare den gule trøje.


Touren leverer allerede et freakshow af dimensioner: en gakket afslutning, corona-minder og etaper, der hænger i en tynd tråd. Vanvittig start - og måske bekymrende for Vingegaard.
Her får du B.T.s dom fra 2. etape i Tour de France, der blev vundet af UAEs Isaac del Toro.


Én snak fyldte alt inden dagens etape – skulle Visma og Vingegaard afgive den gule trøje for at kontrollere de kommende etaper?
Men den viste sig at være ligegyldig. Dagen var et ukontrollabelt kaos, hvor Jonas havde en mission – at sidde klistret til Tadejs hjul.
Jonas Vingegaard sad med de bedste, men knækkede til sidst til UAE-duoen Del Toro og Tadej Pogacar og tog til takke med en fjerdeplads.
En god dag på kontoret trods alt, hvor han fik forsvaret sin førertrøje og nu har seks sekunder ned til Pogacar. Også Mattias Skjelmose fortjener en stor hyldest for at komme i mål som nummer fem.


Mystikken oser ud af magtforholdet mellem Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard. Men så vi et svaghedstegn fra sloveneren?
ALLE forventede et angreb på den afsluttende stigning for at sætte kniven ind på danskeren og angribe den gule trøje, men det kom aldrig. Var det dårlige ben?
Det lugter det – desværre – ikke af for Jonas Vingegaard. Tværtimod. Pogacar forærede i stedet sejren til sin holdkammerat i et totalt freakshow.
En ekvilibristisk forestilling af de helt store – det så absurd ud, hvordan Pogacar satte farten ned for lade Del Toro vinde. Mens alle andre konkurrenter, herunder Jonas Vingegaard, gav ALT for at snuppe sejren. Var det bekymrende?


Der er en vis sandsynlighed for, at Touren står foran en helt uhørt situation, der aldrig er set før.
For flere medier melder, at afviklingen de kommende dage hænger i en tynd tråd, og både mandag og tirsdagens etaper kan blive aflyst. Det grundet skovbrande og ekstremt høje temperaturer.
Det er Pynénées-Orientales-departementet, som lige nu er voldsomt hærget af skovbrande. Kun 60 kilometer fra morgendagens målby, Les Angles, har 700 brandmænd kæmpet med de brutale flammer.
Meldingen fra en borgmester i lokalområdet lyder på, at der bliver træffet en beslutning søndag aften. Touren holder vejret.
OPDATERING: Klokken ca. 18.30 blev det meldt ud, at mandagens etape står - men den bliver uden publikum under den franske del, hvor etapen slutter.


Det løber stadig koldt ned ad ryggen på os, når vi ser et mundbind.
Med ét bliver vi kastet tilbage til coronatiden, hvor verden pludselig var i undtagelsestilstand – og det deja-vu fik vi, da Jonas Vingegaard stillede op i startområdet.
Den danske superstjerne havde nemlig iført sig et mundbind, da han skulle færdes med fans og journalister.
»Jeg har haft en historik med at blive syg før grand tours, så det mere for at være på forkant, men jeg har ikke noget problem på nuværende tidspunkt,« lød forklaringen fra ham selv til TV 2. Gudskelov.


Der venter et decideret drama forud for de kommende etaper – for som nævnt tidligere er de i fare for at blive aflyst grundet skovbrande.
Sker der imidlertid ikke mandag, så kan vi se frem til endnu en fed etape med hele fire kategoriserede stigninger, hvor Vingegaard skal kæmpe for at beholde den gule trøje.
Den passer umiddelbart eksplosive folk som eksempelvis Mathieu van der Poel eller Tadej Pogacar, og derfor tegner det også til en underholdende sag.
Hvis ikke den bliver aflyst, altså.

1. Isaac del Toro - UAE Team Emirates
2. Tadej Pogacar - UAE Team Emirates ''
3. Remco Evenepoel - Red Bull-Bora-hansgrohe ''
4. Jonas Vingegaard - Visma-Lease a Bike ''
5. Mattias Skjelmose - Lild-Trek +0:03
6. Tobias Halland Johannessen - Uno-X-Mobility ''
7. Romain Grégoire - Groupama-FDJ United ''
8. Lenny Martinez - Bahrain-Victorious ''
9. Paul Seixas - Decathlon CMA CGM ''
10. Tom Pidcock - Pinarello Q36.5 ''