Det er et historisk stærkt felt, der lørdag indleder Tour de France med en holdtidskørsel i Barcelona. 

Og det er ligeledes et historisk stærkt mandskab, som B.T. stiller op med til det franske cykelløb.

Det bliver en ekspertduo bestående af to cykelikoner, der har oplevet Touren både fra cykelsæden og fra sportsdirektørbilen – Bjarne Riis og Brian Holm.

Den tidligere Tour-vinder Bjarne Riis har i flere år beriget B.T.s læsere med knivskarpe analyser, hvor han ikke er bange for at trykke til, hvor det gør ondt. Og han går kamplysten til opgaven.

»Jeg ser frem til endnu en runde Tour de France sammen med B.T. Det bliver en stor Tour i år – jeg tror virkelig på, at det bliver spændende. Der er så mange stærke navne, der presser sig på.« 

Bjarne Riis ser frem til samarbejdet med B.T. – og med Brian Holm. Lasse Ulvedal Tolbøll

»Og så er der selvfølgelig duellen Vingegaard mod Pogacar – det bliver vildt. Jonas ser virkelig stærk ud – men det gør Pogacar selvfølgelig også. Det bliver intenst. Jeg glæder mig også meget til at følge Mads Pedersen,« fortæller Bjarne Riis og tilføjer om det kommende samarbejde med sin tidligere Telekom-holdkammerat:

»Ja, og så skal jeg være på hold med Brian Holm. Så må vi se, hvem der skal være hjælperytter. Det samarbejde glæder jeg mig til.«

Brian Holm har siden karrierestoppet både udmærket sig som en fremragende sportsdirektør – med utallige Tour-sejre – og en beundret cykelkommentator. Nu får B.T.s læsere også glæde af hans ekspertise.

»Jeg håber at give læserne et billede af virkeligheden inde under huden på Touren. Og alt, jeg skriver i B.T., vil jeg kunne sige direkte til de ryttere, jeg omtaler.«

»Og så er jeg på hold med Bjarne Riis igen. Jeg har kendt ham siden 1980, og Bjarne har altid præsteret bedst, når jeg har været ved hans side,« lyder det fra Brian Holm.

Brian Holm kommer til at være hård og ærlig, når han analyserer præstationerne under Tour de France. Lasse Ulvedal Tolbøll

B.T.s chefredaktør, Simon Richard Nielsen, er begejstret for at have de to Tour-ikoner med på holdet.

»Holm og Riis er levende legender i dansk cykelsportshistorie. At have de to på samme hold igen, kan jo ikke blive meget bedre.« 

»I mine øjne er deres analyser suverænt de skarpeste. Og læg dertil en til tider kynisk ærlighed, så er der lagt i ovnen til en hed sommer på de franske landeveje, bjergtinder og på B.T.,« lyder det fra Simon Richard Nielsen.

B.T. Fodbold

I dag kigger panelet på nattens store dramaer. Luppen sættes ned over Frankrig, der indtil videre har fået stjernerne til at samarbejde. Der er quiz og store VM-historier. Og så vendes de seneste transferudviklinger. Vært: Lasse Vøge Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd, B.T.s fodboldeksperter Gæst: Frederik Gernigon Producere: Emilie Maja Jeppesen og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen