Bjarne Riis taler for første gang siden afskeden med NTT-holdet i november måned sidste år om sin fremtid.

En fremtid, der ikke nødvendigvis omfatter cykelsporten. Bjarne Riis udtaler sig i podcasten Kinghooper, hvor han giver et indblik i de tanker, han lige nu går og gør sig.

»Først og fremmest har jeg ikke haft et behov for at skulle ud og findelt nyt hold eller et nyt job. Jeg har egentlig bare haft brug for at få lidt ro på og tænke nogle tanker og finde ud af, hvad jeg har lyst til med mit liv, siger Bjarne Riis og fortsætter:

»Jeg vil prøve at lade det komme. Vi har haft travlt på hjemmefronten med ting. Vi har brugt mindre på job og virke. Selvfølgelig er der en masse tanker om, hvad jeg har lyst til at lave, og har jeg lyst til at blive i cykelsporten eller noget helt andet?«

Bjarne Riis fik aldrig muligheden for at overtage NTT. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Bjarne Riis fik aldrig muligheden for at overtage NTT. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Bjarne Riis stoppede som teammanager hos NTT-holdet efter denne sæson.

Her lå det ellers i kortene, at han sammen med Lars Seier Christensen skulle forsøge at overtage holdet og ledelsen.

Men det lykkedes ikke makkerparret at finde en hovedsponsor, og derfor måtte de droppe projektet om at vende tilbage til cykelsportens kongeklasse.

Derfor har Bjarne Riis nu god mulighed for at fundere over, hvad resten af livet skal gå med.

»Jeg kan godt lide at have tid til at reflektere over, hvad det næste i mit liv skal være. Det er lidt sådan, jeg ser det,« forklarer Bjarne Riis.