Vingegaard er efter en dramatisk sæson gået tidligt på ferie for at få ro og have tid med familien, der snart får et lille nyt medlem.

Og dét gør sig udtalt på den seneste verdensrangliste i cykelverdenen, for der er betaling ved kasse et for den manglende aktivitet.

Således er den seneste UCI-rangliste brutal læsning for den danske cykelstjerne, hvis han da overhovedet kærer sig om den slags.

Jonas Vingegaards tidlige ferie og barsel har nemlig betydet, at han ikke deltog i Vuelta a Espana, hvor han med en andenplads sidste år hentede utallige point til ranglisten.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den form for pointgæld har han ikke kunnet afregne, og derfor er han nu styrtdykket på verdensranglisten hos UCI, hvor danskeren falder seks pladser.

Derfor er han nu nummer ni. Sidste år var han nummer to på dette tidspunkt i en sæson, hvor han også endte øverst på Tour de France-podiet.

Noget som hans alvorlige styrt i foråret - og Tadej Pogacar - gjorde mere end besværligt i år.

På ranglisten er der dog også plads til positivt nyt med danske briller.

Unge Mattias Skjelmose gjorde nemlig forrygende figur i det spanske etapeløb, hvor han tog ungdomstrøjen og blev nummer fem i det samlede klassement, hvor Primoz Roglic tog sejren.

Skjelmose går således 17 pladser frem og er nu på 17.-pladsen.

Mads Pedersen falder tre pladser, men er fortsat næstbedst placerede dansker med sin plads som nummer 10.