Chris Anker Sørensen blev begravet den 1. oktober efter at have mistet livet i Belgien i en tragisk ulykke den 18. september.

Familien fik en masse opmærksomhed i forbindelse med begravelsen, og det takker Allan Bo Andresen, som er Chris Anker Sørensens bror, nu for.

Det sker i et opslag på Facebook lørdag. Takken er på vegne af hele familien.

'Tusind tak fra hele familien for al opmærksomheden vi fik i forbindelse med Chris´ begravelse. Det var overvældende med alle de flotte blomster, kort og varme hilsner,' skriver han og fortsætter:

Foto: JOEL SAGET
Vis mere

'Tak for det store fremmøde til Chris´ begravelse og undskyld til jer, vi ikke nåede at tale med.'

Familien bad pressen om ikke at være til stede ved begravelsen. Og det respekterede de danske medier.

'Tak til pressen for at respektere, at vi gerne ville holde begravelsen i fred – det var flot af jer – oprigtigt tak,' lyder det således videre fra Allan Bo Andresen.

Du kan se hele Facebook-opslaget i bunden af denne artikel.

Afsluttende roser Chris Anker Sørensens bror den tidligere cykelrytters kone samt danskerne for deres mange pæne ord.

'Tak Michelle for at ære Chris med din smukke tale, du er så stærk og sej. Chris ville have været voldsomt stolt af dig… …(Mere end han var i forvejen). Tak for diverse mindeløb, og smukke ord rundt omkring i hele landet. Det har været overvældende. Af hjertet tak.'