Hvis der er nogle, der er dårlige til tandplejen, så er det belgierne.

I hvert fald hvis man spørger Brian Holm, der i videoen i toppen af artiklen fortæller, hvordan han gjorde en tidligere værelseskammerat forlegen ved at spørge, om han ikke børstede sine tænder.

Faktisk er den belgiske tandhygiejne så dårlig, at mange af cykelrytterne har gebis.

»Min gode ven Allan Peiper kom til Belgien som 15-årig og fik sit gebis som 18-årig,« fortæller Brian Holm som eksempel.

Se hele indslaget øverst i artiklen

Og netop gebisset skabte problemer for Allan Peiper under Giro d'Italia et år.

»På et tidspunkt tror jeg det er Gavia Etapen. Frygtelig, frygtelig, frygtelig, og han frøs om fingrene. En af historiens værste etaper. Han skulle så have sin bar op af lommen, og den var frosset nærmest til is. Han ville prøve at bide den over. Han kan simpelthen ikke bide den over. Han smider så den her bar. Problemet var, at hele overmunden, den røg med. Han stopper for at vende om og tage sine tænder. Så kommer Boy Farber tror jeg det er fra Carrera og kører over tænderne. Piper kunne kun få suppe de næste tre dage, og så udgik han,« siger Brian Holm og understreger, at det er en sand historie.