KOMMENTAR

Jeg har snart været sportsdirektør i 20 år, og i den tid er jeg stødt på virkelig mange dygtige ryttere og ikke mindst fantastiske mennesker. Ud af alle de ryttere har jeg besluttet mig for at lave 'det perfekte hold', og jeg vil præsentere de ni ryttere herunder. Holdet er en blanding af nogle af de ryttere, jeg har nu, og nogle, som jeg har haft før.....

Foto: Nils Meilvang
Vis mere

LARS BAK: Jeg bliver bare i godt humør, når jeg ser ham, eller når han ringer. Han gør ikke tingene komplicerede.....


KOMMENTAR

Jeg har snart været sportsdirektør i 20 år, og i den tid er jeg stødt på virkelig mange dygtige ryttere og ikke mindst fantastiske mennesker. Ud af alle de ryttere har jeg besluttet mig for at lave 'det perfekte hold', og jeg vil præsentere de ni ryttere herunder.

Jeg har lavet holdet, så det kan vinde cykelløb, og så skal alle mand besidde noget, der gør, at de passer ind på et hold. Professionel cykelsport er en hård arbejdsplads, men der skal stadig være en fornemmelse af, at man hygger sig med drengene og en god atmosfære.

Holdet er en blanding af nogle af de ryttere, jeg har nu, og nogle, som jeg har haft før. De står ikke i prioriteret rækkefølge.

Foto: JEFF PACHOUD
Vis mere

1. MARK CAVENDISH: Det er kedeligt at deltage i Touren uden en sprinter. Lige nu arbejder jeg med den bedste i verden, Marcel Kittel, og det er jeg virkelig beæret over. Han er fantastisk - både i sadlen og af sadlen. Cavendish er ikke med på mit hold, fordi han har vundet mest, men hver dag var bare uforudsigelig med ham. Han var en fantastisk holdkammerat, og alle elskede ham. Og måske er jeg lidt farvet af, at jeg var best man til hans bryllup.

Foto: Nils Meilvang
Vis mere

2. LARS BAK: Jeg bliver bare i godt humør, når jeg ser ham, eller når han ringer. Han gør ikke tingene komplicerede. Han er konservativ og af den gamle cykelskole, og det sætter jeg pris på. Og så er han stærk som en okse og bundloyal. Bak er alt, hvad jeg forventer af en sund dansk cykelrytter, der får det maksimale ud af sit talent og er rollemodel får enhver ung rytter.

Foto: NICOLAS BOUVY
Vis mere

3. GEORGE HINCAPIE: Han er en gentleman, og så er han en schweizerkniv. Han kunne køre i sidevind, i bjerge og lave et stærkt leadout. Og så har jeg altid brugt ham som vejkaptajn, for han er en af de mest vellidte ryttere i feltet og samtidig et ikon i amerikansk cykelsport. Havde han ikke været cykelrytter, havde han været model for Ralph Lauren eller Hugo Boss.

Foto: LUK BENIES
Vis mere

4. DAN MARTIN: Der skal være en klassementsrytter på et Tour-hold, og Dan Martin er en hård banan og måske feltets mest undervurderede rytter. At han stadig ligger så godt til i klassementet efter sit styrt med Richie Porte, er imponerende. Han ligner en vingeskudt krage, der ikke kan bevæge sig, men han er typen, der ikke giver op og kan det meste. Og så er han bundseriøs med sin kost og måske feltets tyndeste rytter.

Foto: CHRISTIAN HARTMANN
Vis mere

5. TONY MARTIN: Eller 'der Panzerwagen', som vi kaldte ham. Han trækker et lead-out ud, så ingen kan køre forbi ham, og han er fantastisk at have med i enkeltstarter. I holdtidskørsel er du sikker på en top 3-placering med ham på holdet. Han er typen, der taler med benene, og så er han en rytter, som hele feltet glæder sig over, hvis han vinder. Han er måske feltets mest populære rytter.

Foto: LUK BENIES
Vis mere

6. MATTEO TRENTIN: Han kører et stærkt leadout og kan vinde massespurter. Og så har han is i maven som ingen anden. Når det hele springer i luften derude, og når alle råber og skriger, beder Trentin dem holde kæftog siger, han har styr på det. Han fortæller sin ærlige mening. Altid. Af type er han en belgisk italiener. I hjertet er han italiensk, men han er vokset op med regnvejr og brosten.

Foto: JAIME REINA
Vis mere

7. DAVID DE LA CRUZ: På holdet skal der være én til at støtte Dan Martin i bjergene. Cruz er en ung spansk rytter, der har udviklet sig år for år hos os. Han er en eminent bjergrytter, og så er han samtidig af den her nye generation med en universitetsuddannelse, der render rundt med Harry Potter-briller. Sådan én skal der også være plads til på holdet.

Foto: PHILIPPE LOPEZ
Vis mere

8. ZDENEK STYBAR: Han er tidligere verdensmester i cykelcross og en vindertype, der nu stadig ikke er bleg for at ofre sig for kaptajnen i en massespurt. Han minder lidt om Trentin i kørestil, idet han er en klassikertype, som formår at bevare motivationen gennem en Grand Tour. Han ved før alle andre, når der bliver kørt i sidevinden, og han kan hive holdkammeraterne i ørerne.

Foto: LIONEL BONAVENTURE
Vis mere

9. PHILIPPE GILBERT: Han er en superstjerne, der aldrig selv har opdaget, at han er en superstjerne. Han har ingen nykker overhovedet. Han er typen, der angriber konstant, og han dør med sine cykelsko på. Af sind er han yderst positiv, og jeg har endnu til gode at opleve et løb, hvor han ikke har en tyrkertro på, at vi kan vinde.

Jeg kunne have taget mange andre med på holdet. Marcel Kittel, Jakob Piil, Marcel Sieberg, Bernhard Eisel og André Greipel. I min tid som sportsdirektør har enormt mange ryttere været med til at gøre mig og alle andre af deres sportsdirektører til dem, vi er. Men jeg kan nu engang kun vælge ni ryttere, og som det er til Touren, er der altid nogele der bliver skuffede.