Brian Holm var helt færdig. Og han var reelt udgået af Tour de France.

Året var 1989, og han lå dengang i lægeambulancen med drop i armen. Så kom hans sportsdirektør bragende ind og gav den danske cykelrytter beskeden.

»Tilbage på din cykel, eller du er fyret.«

Sådan fortæller Brian Holm i sin daglige Tour-optakt her hos B.T., hvor Quick-Steps sportsdirektør forklarer forskellige aspekter ved det store franske cykelløb.

For det er ikke en mulighed at give op - med mindre man har brækket en legemsdel. Se og hør, hvordan det hele endte for Brian Holm i videoen øverst i artiklen. I hvert fald konstaterer han i dag:

»Det er den største lærestreg i mit liv.«

Torsdag køres 6. etape af Tour de France. Det er 181 kilometer fra Brest til Mûr de Bretagne Guerlédan.

Beskrivelse:

  • Den bakkede terræn indbyder til udbrud – også fordi en række ryttere på nuværende tidspunkt i løbet er kørt tilpas langt agterud til ikke at kunne true den gule førertrøje. Men udbrydere får næppe lov at holde til mål. På de sidste 16 kilometer skal feltet nemlig to gange passere Mûr de Bretagne. Det lægger op til puncheurspurt. Også klassementsrytterne bliver synlige, for på stigningen kan de tabe tid.

Vidste du at ...

  • ... Mûr de Bretagne er to kilometer lang og stiger gennemsnitligt 6,9 procent – men på den første halvdel er stigningsprocenten ti, før det flader ud.

Hold øje med:

  • Julian Alaphilippe (Quick-Step).
  • Alejandro Valverde (Movistar).
  • Daniel Martin (UAE Emirates).