Team-sky mandskabet tager glæden og følelserne ud af cykelsporten.

Så hård og kontakt er meldingen fra briten Bradley Wiggins, som er tidligere Tour-vinder for holdet.

Wiggins brød med Team Sky for tre år siden, men han har ikke holdt sig tilbage med kritikken siden.

Denne gang kritiserer han Sky, som i dag hedder TEAM INEOS, for deres følelser eller mangel på samme, det skriver TV 2 SPORTEN.

Bradley Wiggins vandt guld ved OL i Rio på banen.
Bradley Wiggins vandt guld ved OL i Rio på banen. Foto: ERIC GAILLARD
Vis mere

Grand Touren Giro d' Italia ruller over skærmen i disse dage, og det er det italienske løb, som får briten til at kritisere hans tidligere mandskab, som han vandt Touren med i 2012.

15. etape bød nemlig på særdeles agressiv kørsel fra både italienske Vincenzo Nibali og etapevinder Dario Cataldo. Her blev Wiggins mindet om den passion, som han synes, der mangler i cykelsporten lige nu.

Journalisterne blev mødt at to italienere, som glædeligt fortalte om alle de følelser, der suste gennem deres kroppe efter etapen. Og det er en stor kontrast til sidste års store comeback af Chris Froome i Giro d'Italia, hvor det følelsesmæssige udeblev, det siger briten i hans podcast, The Bradley Wiggins Show.

»Da Chris Froome gjorde, sagde Dave Brailsford-typerne, at der blev kørt efter en bestemt strategi,« siger Wiggins, i sin podcast og fortsætter:

»Sky umenneskeliggør cykelsporten og tager følelserne ud af det. Jeg er ikke en hykler, og jeg har nydt godt af det, men man ser det, når man kommer ud på den anden side, « siger han.

Briten får flere gange nævnt, at han ikke er ude på at pege fingre ad sit tidligere hold, men det er fordi, at han husker, at der aldrig blev fejret noget på holdet. Og det kan lyde mærkeligt, for der var ellers masser at fejre i hans tid på holdet fra 2010-2015.

Han mener, at det er en skam, at ham og hans holdkammerater ikke nød de store øjeblikke. Holdet har altid bare haft en fælles forståelse for, at det var flot, når man vandt et løb, men der er en ny og vigtig dag i morgen.

Bradley Wiggins har udover en Tour de France-titel også vundet fem OL-guldmedaljer i banecykling.