Riis fløj højt og faldt dybt, da han først vandt Touren og senere erkendte EPO-misbrug. I dag kan blive hans sidste dag i cykelsporten

Når Bjarne Riis i eftermiddag i London sætter sig foran verdenspressen, kan det meget vel være for at sætte et definitivt punktum for sin egen epoke i cykelsportens verden. I hvert fald som enerådende og bestemmende holdejer.

Endnu kender offentligheden ikke dagsordenen for mødet i London, men forventningen er, at Bjarne Riis meddeler, at han sælger sit livsværk Riis Cycling A/S. Sandsynligvis til den russiske milliardær Oleg Tinkov.

Sker det, vil det være et farvel til det eneste danskejede cykelhold med Tour de France-niveau i historien. Et cykelhold, der med Bjarne Riis som primus motor har præget international cykelsport siden dannelsen i år 2000.

En mulig løsning kan være, at Riis fortsætter i en nedtonet rolle på holdet under Oleg Tinkovs ejerskab som sportslig ansvarlig. Men der er også mulighed for, at den mest markante person i dansk cykelsport nogensinde helt trækker sig og forlader cykelsporten.

Fortællingen om rytteren med kælenavnet ’Ørnen fra Herning’ handler dog ikke kun om Riis’ indflydelse som holdejer de seneste knap 14 år, siden han blev medejer af Team Memory Card-Jack & Jones. Vi skal helt tilbage til 1986, hvor Bjarne Riis indledte sin professionelle cykelkarriere som 22-årig i Luxembourg som hjælperytter på Roland-holdet, mens han supplerede sin beskedne rytterindtægt med et job som postbud.

Da Riis var hos Castorama fra 1989, blev han kendt som en loyal og opofrende løjtnant for den franske legende Laurent Fignon, der sagde tak for mange års dansk hjælp ved VM i 1991 i Stuttgart.

Her var det danske håb lagt på Rolf Sørensens skuldre i VM-løbet, men han udgik. Dagen blev dog reddet for Danmark og de mange udsendte danske journalister, da en ikke særlig kendt Bjarne Riis spurtede sig til en overraskende sjetteplads.

Riis havde allernådigst fået frie hænder i VM-løbet af sin franske mentor Laurent Fignon til at køre sin egen chance for at få en ny og bedre kontrakt. Og præstationen gav Bjarne Riis en aftale med italienske Ariostea, hvor også Rolf Sørensen kørte.

Fri af forpligtigelserne over for Laurent Fignon foldede Bjarne Riis sit talents vinger ud og grundlagde sin folkelige popularitet, da han i Tour de France 1993 fik en etapesejr og en samlet femteplads.

Rytteren fra det pandekage-flade Danmark erobrede sågar løbets prikkede bjergtrøje en enkelt dag og punkterede dermed en sejlivet myte om, at danske cykelryttere ikke kunne køre i bjerge.

At succesen byggede på meget andet end flid og træning, var slet ikke en tanke, der blev tænkt i den brede danske befolkning, hvis rød/hvide cykeleufori bare steg og steg i takt med, at Bjarne Riis de følgende år kravlede endnu højere op i det internationale cykelhierarki. Indtil han i 1996 iklædt gult indtog det øverste podietrin på Champs-Élysées og lod sig hylde som Danmarks første vinder af Tour de France.

Hele verden vågnede brat op to år senere, da det franske cykelhold Festina i 1998 blev smidt ud af Tour de France lige op til starten, efter en af holdets biler var blevet stoppet og afsløret i en tilfældig razzia med store mængder dopingstoffer.

Doping-lavinen i cykling var med ét udløst, og mistanken om en uren sport gennemsyret af doping voksede dag for dag under det franske løb i takt med nye historier og afsløringer.

Presset ramte også folkehelten Bjarne Riis, der nærmest uplettet var sluppet igennem en skilsmisse fra sin kone, Mette Riis, da han under OL i Atlanta i 1996 havde fundet sammen med håndboldspilleren Anne Dorthe Tanderup.

Men dopingmistanken kunne den tidligere Tour-vinder ikke smyge sig uden om, og på TV2 blev han spurgt af Line Baun Danielsen for rullende kamera: ’Hånden på hjertet, Bjarne, hvad vil du svare, hvis du bliver spurgt, om du nogensinde har brugt doping?’

- Jeg har aldrig testet positiv, og jeg går ind for en ren sport, lød svaret fra Riis efter en påfaldende lang tænkepause.

Det for mange besynderlige ordvalg stoppede dog ikke strømmen af spørgsmål, og formand for Danmarks Cykle Union Per Pedersen krævede også et klart ja eller nej fra Riis, der få dage efter følte sig presset til igen at tale til befolkningen gennem TV2.

- Jeg vil ikke finde mig i, at den danske presse kalder mig en kujon og beskylder mig for at tage doping. Jeg er 34 år og føler mig sund og rask. Jeg har aldrig følt mig mere sund og rask, end jeg er i øjeblikket. Ser jeg ud som en junkie? Jeg spørger bare, sagde Bjarne Riis.

Ni år og utallige dopingbenægtelser senere gav han selv svaret, da han den 25. maj 2007 på et pressemøde i Lyngby og direkte på TV endelig sagde sandheden.

- Jeg har taget doping. Jeg har taget EPO, lød bekendelsen fra Bjarne Riis, der indrømmede at både det store gennembrud i 1993 og Tour-sejren i 1996 var med i den periode, hvor han snød.

Der var ikke tale om et pludseligt anfald af ærlighed, da Riis erkendte sit misbrug. Det kom i kølvandet på adskillige tilsvarende indrømmelser fra tidligere holdkammerater på Telekom-holdet og et tilhørende massivt mediepres.

Selv om indrømmelsen fandt sted i Bjarne Riis’ syvende år som holdejer for det, der i 2007 hed Team CSC, omhandlede dopingtilståelsen ikke hans periode efter det aktive karrierestop i foråret 2000, der kom som følge af et styrt i 1999 i Schweiz Rundt, hvor han beskadigede sit knæ og sin albue.

Dopingspøgelset blev dog ved med at hjemsøge Bjarne Riis, da gentagne af de ryttere, han hyrede til sine hold, blev filtret ind i dopingmistanke, ligesom nogle af dem sagde ting, der indikerede, at Riis som holdejer var vidende om, at der foregik ulovligheder på hans hold.

Bo Hamburger blev suspenderet i en dopingsag som Riis-rytter. Ivan Basso blev taget ud af Tour de France som Riis-rytter lige inden løbet for sin indblanding i den spanske dopingskandale Operation Puerto. Jörg Jaksche mere end antydede, at der foregik doping hos Riis. Og Fränk Schleck blev sat i forbindelse med doping.

Amerikaneren Tyler Hamilton fik også en dopingdom, kort efter han havde forladt Riis. Men det var især hans bog ’Det hemmelige løb’ fra 2012, der for alvor satte gang i mistanken om, at Bjarne Riis også som holdejer havde fingrene i dopingkrukken på sine rytteres vegne. Som rådgiver. Og som formidler af kontakten til lyssky dopinglæger, hævdede Hamilton.

Og flere belastende vidneudsagn blev tilføjet, da det amerikanske antidoping-agentur USADA samlede det bevismateriale, der fældede den syvdobbelte Tour-vinder Lance Armstrong som dopingsvindler. Udsagn, der tilsyneladende satte Bjarne Riis i forbindelse med organiseret doping på sit eget hold.

Og så voksede behovet for svar på ny i medierne. BT valgte i oktober 2012 at formulere og trykke en række spørgsmål til Bjarne Riis om, hvad han havde at sige til de beskyldninger, som hans tidligere ryttere fremsatte i bøger, interviews og ved afhøringer under ed.

Over et år senere har den danske holdejer stadig ikke ønsket at svare. I lang tid holdt han sig langt væk fra rampelyset, og da Riis dukkede frem, afviste han at svare på dopingspørgsmål og henviste til, at han i respekt for igangværende undersøgelser i Anti Doping Danmark (ADD) ikke kunne udtale sig.

- Jeg har set de 12 spørgsmål, og jeg forstår godt, at du gerne vil have svar. Men som jeg lige har forklaret, så vil jeg ikke kommentere på dem, så længe der er en undersøgelse i gang, fastslog han under Tour de France i år på Korsika.

ADDs undersøgelse bygger bl.a. på materiale leveret af andre antidoping-agenturer, herunder det amerikanske, og vidneudsagn indsamlet efter afhøringer af danske cykelryttere som Michael Rasmussen, Bo Hamburger og Nicki Sørensen. De to første er tidligere Riis-ryttere og har begge erkendt massivt dopingmisbrug, den sidste er under mistanke for brug af doping og stadig i Riis’ stald i hvert fald resten af dette år.

Undersøgelsen, der har til formål at afdække dopingmisbrug i dansk cykelsport, er endnu ikke færdiggjort, men ventes klar først i det nye år. Og hvis ADDs undersøgelser afslører, at Bjarne Riis har haft kendskab til brug af doping på sit hold, kan den danske holdejer ende med at få den dopingkarantæne, han slap for, da han efter sit karrierestop erkendte det EPO-misbrug, han havde, mens han var på toppen.

Det kan være ønsket om at komme en om muligt endnu større offentlig doping-ydmygelse i forkøbet, at Bjarne Riis i eftermiddag har indkaldt til pressemøde, hvor det ventes, at han fortæller, at han vil sælge sit livsværk til russeren Oleg Tinkov. Det er i hvert fald det, de fleste spekulationer peger på.

Svaret får vi klokken 16.