Bjarne Riis og Lars Seier Christensen er tilbage i dansk cykling, da de har overtaget Team TREFOR.

Team Virtu Pro – Veloconcept er det nye danske cykelhold med Bjarne Riis i ledelsen. De har overtaget det danske kontinentalhold Team TREFOR.

Holdet vil blive synligt allerede i næste uge, hvor der køres PostNord Danmark Rundt. Her vil de have tøjet klar.

»Riis Seier Project vil gerne være med til at sikre, at Danmark fortsat er et godt sted at udvikle sig som talent og bakke den danske continental-scene op.«

»Samtidig er vi i gang med at opbygge et stærkt fundament og et set-up omkring et internationalt cykelhold. Derfor giver det rigtig god mening for os at sponsorere det her cykelhold,« siger Bjarne Riis og Lars Seier i en fælles udtalelse i pressemeddelsen.

Det mest kendte navn på holdet er U23-verdensmesteren i enkeltstart Mads Würtz Schmidt, men også Bjarne Riis' søn Thomas Nybo Riis kører på holdet.