Mandag fik vi endelig den første bjergetape efter en vanvittig hård og brutal start på Touren.
Selvom Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar fulgtes i mål, og det derfor et helt status quo mellem de to i det samlede klassement, fik vi stadig lidt forskellige svar.
Lad mig starte med den sidste stigning, hvor Jonas Vingegaard sad klistret til slovenerens hjul og undlod at gå i offensiven – på trods af, at det er ham, der skal hente tid.
Formentlig er mange skuffet over, at Jonas ikke selv prøvede at angribe. Måske det egentlig var klogest at blive siddende. Pænt så det ikke ud. Alligevel kan det have været smart nok, så han ikke fik Pogacar i nakken, efter han selv prøvede at stikke.
Men jeg undrer mig over én ting.
Efter Jonas kom i mål, kunne han næsten ikke få armene ned, da han forklarede, at han var »sindssygt godt kørende.« Og for mig at se lyder det mærkeligt, når han ikke forsøgte at angribe Tadej Pogacar en eneste gang.
Han må simpelthen ikke sige, at han er så godt kørende og så undlade at angribe. Hvis I spørger mig, er det en fejl. Jeg synes også, at det klinger endnu mere hult, når man varsler, at det bliver vanvittigt og spektakulært, som Visma gjorde det – og der til syvende og sidst ikke sker en fløjtende fis.
Det skuffer mig simpelthen at høre Jonas sige, at han er flyvende uden at følge op på det. Han bliver nødt til at stole på, at han kan overleve et kontraryk fra Pogacar. Men det lader til, at han ikke tør.
Forleden forklarede jeg, at Jonas er nødt til at satse – og at han skal være villig til at miste sekunder i jagten på minutter. Måske han havde tabt 10 sekunder ved at forsøge at angribe Pogacar – men så havde han trods alt presset ham til at gå dybt.
Flere eksperter mener, at etapen på papiret passede bedre til den slovenske Tour-konge, men helt ærligt, så er jeg også en smule træt af at høre på, at den og den etape er bedre for Pogacar. Det bliver lidt den ene undskyldning efter den anden.
Faktum er, at Tadej Pogacar havde fuld kontrol. På den sidste stigning havde han fuldstændig styr på det og smilede, da han kørte over målstregen, og Ben Healy havde taget den gule trøje fra ham. Han så ikke specielt presset ud og tænkte formentlig, at han nok skal klare den, hvis Visma ikke har mere at skyde med.
Vingegaards hold forsøgte at sætte UAE og Pogacar under pres, men de havde ikke benene til for alvor at gøre det. Og så endte det med, at Pogacar selv angreb på den sidste stigning, og mit bud er, at han ventede så lang tid, fordi han ville have Jonas til at angribe først.
Jeg tror, vi kommer til at se det mønster længe. Pogacar, der venter på et udspil fra Jonas, så han kan køre kontra på ham. Det er også det klogeste, UAE-kaptajnen kan gøre.
Misforstå mig ikke – jeg synes ikke, at det er en fejl, at Jonas ikke angriber. Det bliver det kun i det lys, at han efterfølgende siger, at han er sindssygt godt kørende. Men for mig at se har Vingegaard lige nu ikke noget valg. Så længe Pogacar er så godt kørende, som han er, kan han ikke slås.
Jeg siger ikke, at han bliver ved med at være så god – men som det er lige nu, så må de vente til de længere bjerge.
Vi så det også på denne bjergetape. Visma fik isoleret ham, men de fik ikke sat ham i større vanskeligheder end det, fordi tempoet simpelthen ikke var højt nok. Ideelt set skal Sepp Kuss være i stand til at sætte alle under pres, dernæst skal Matteo Jorgenson køre kontra. Først derefter skal Jonas røre på sig.
Mandag var der bare ikke nogen, der reelt var under pres, og stigningerne, hvor Visma prøvede, var ikke stejle nok.
Den eneste logiske grund, jeg kan komme på i forhold til Jonas' manglende angreb, er, at han ikke ville blotte sig – og det kan også godt give mening at vente med at bruge krudtet. Han stoler på, at han kan gøre forskellen i den sidste uge.
Strategien er valid, og så må vi være lidt tålmodige hjemme i stuerne.
Pogacars UAE-hold var i øvrigt heller ikke sprudlende. Pavel Sivakov så svag ud, og Adam Yates skal steppe op og blive bedre, nu João Almeida er udgået.
Portugiseren kunne virkelig have gjort en forskel nu, og det betyder formentlig, at Pogacar må køre en smule mere defensivt – hvilket han også sagtens kan tillade sig.
Til sidst vil jeg knytte en kommentar til Mattias Skjelmose, der ikke havde benene til at sidde med og har kastet al håb om en topplacering i klassementet over bord.
Jeg undrer mig lidt over, at han ikke kunne sidde med over den næstsidste stigning, der ikke var super stejl, og hvor der endda var modvind.
Men jeg tror, at det er godt for ham at sadle om og gå efter etapesejre. Hvis han skal have noget succes, så tror jeg, at det er det, der skal til.