Av for en mavepuster.
Det var slet ikke, hvad vi havde håbet for Jonas Vingegaard, der smed mere end to minutter op ad Hautacam til Tadej Pogacar. Han var bare urørlig.
Jonas må da være skuffet. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at han havde sat næsen op efter mere.
Det var voldsomt at se på, lidt ligesom det skete i Dauphiné. Jeg må sige, at det var et voldsomt angreb og en vild acceleration af Narvaéz i bunden af Hautacam.
Det tog luften af ballonen, og derfra var der ikke så meget at gøre. Så trykkede Pogacar, og Jonas kunne ikke følge ham.
Tadej Pogacar har også selv en helt vanvittig acceleration. Når jeg analyserer lidt på ham, så kunne man se, at han vidste, han havde den, og det stolede han på. Det er the real thing.
Umiddelbart tror jeg, at Vingegaard bevidst ikke fulgte med, så han undgik at komme i det røde felt på det tidspunkt. Han ville køre sit tempo op ad stigningen.
Jonas så dog ud til at gå lidt kold. Florian Lipowitz var også ved at hente ham, og normalt ville der nok ikke være så lille en forskel mellem de to, som der var torsdag.
Man skal bare huske, at mange faktorer kan spille ind. Jonas var den, der prøvede at hænge på, og så fik han et smæk, både fysisk og mentalt. Det koster på sådan en stigning. Jeg tror, det er en kombination af, at Pogacar var god, og Jonas ikke helt har det, der skal til.
Jeg må også bare være ærlig. Jeg er lidt skuffet over Vingegaards præstation. Jeg er skuffet over, at han ikke kan følge Pogacar.
Han kører stadigvæk flot, det er slet ikke det. Men han er ikke dér endnu, hvor han var for to år siden. Pogacar har til gengæld flyttet sig rigtig meget, det har vi set de seneste år. Ikke kun i Tour de France, men også generelt.
Når alt det er sagt, skal alt håb ikke kastes over bord. Herfra er det op på hesten igen og derudaf, Jonas.
Bevares, denne her bliver svær at sluge. Det er op ad bakke lige nu. Jonas kunne ikke have gjort meget anderledes, når han ikke havde mere i benene over for Pogacar. Så er der ikke noget at gøre hverken for ham eller hans hold.
Men hvis I spørger mig, skal man ikke sige, det er slut. Nu skal vi se de næste to dage, der også bliver hårde.
Jonas’ fordel er, at han er super god til at restituere. Han har formentlig kørt lidt over limit op ad Hautacam, men Pogacar gik også meget dybt. Det kunne man se.
Han gør det sikkert også fredag og lørdag. Who knows, måske kan der komme en regning på et tidspunkt.
Alt det for at sige: Der er ingen grund til at give op. Det er handsken på og så afsted. Visma tror nok ikke meget på det lige nu, men de har ikke noget valg. De har sat sig et mål og lavet en plan. Den må de så optimere eller rette den til, men de sidder stadigvæk til Touren og ligger nummer to.
Der er masser at køre for. Det er Tour de France, og der kan ske mirakler.
Med til ligningen hører desværre også, at Visma fik sig en røvfuld på torsdagens etape. En af de store.
For mig at se bekræfter det billedet, man har set indtil videre, når det har strammet til, uden at vi har set reelle bjerge. Der har ikke været bund i dem. Visma havde ikke det, der skulle til – også her var det lidt overraskende dårligt.
Jeg tror, at holdet har brugt kræfterne forkert, og så er alle mand gået ned i niveau. Hvad de gør forkert, kan jeg ikke svare på, for jeg ved ikke, hvad de gør. Men de skal overveje, hvordan de gør tingene.
Her sidst i klummen vil jeg gerne rette blikket tilbage mod Jonas. Indtil videre er der blevet brugt undskyldninger som: 'Jamen etaperne har passet Pogacar bedre.'
Den undskyldning kan vi ikke tillade os at bruge mere. Det er den barske realitet.
Jonas er inde i en hård periode lige nu, og nu kommer der sikkert en masse spekulation om, hvorfor han ikke kører stærkere. Måske også en diskussion om, hvorfor han ikke har flere løbskilometer i benene.
Det er noget, han selv skal hjem og spekulere over. Men nu skal blikket rettes en vej: fremad.
Jeg vil se dem risikere noget. Jonas er stadig holdets bedste bud på at lave et resultat og ham, holdet er bygget op omkring.
Han skal overleve de næste par dage, håbe på, at han restituerer og finde de gode ben frem igen. Og så skal han ud at angribe, risikere lidt og være lidt fandenivoldsk. Det synes jeg ville klæde ham.
Det er ikke ensbetydende med, at han ikke bliver sat på plads. Men i det mindste prøver han da.