'Hele min verden. En måned som en familie på tre'

Sådan skriver Julie Norman Leth i et opslag på Instagram, hvor hun for første gang deler et billede af hende og Lasse Norman Leths lille nyfødte dreng.

Han har fået navnet Alfred.

'I betyder alt for mig Julie og lille Alfred,' skriver Lasse Norman Leth i et opslag med de samme to billeder af parret og deres lille nyfødte, som du kan i bunden af artiklen.

De to OL-medaljevindere har haft en masse succes på cyklen, men de har også kunne fejre en del i privaten de seneste år.

Parret blev nemlig gift for halvandet år siden, og nu kan de også kalde sig for forældre.

Lasse Norman Leth er både verdensmester og femdobbelt OL-medaljevinder i banecykling. Han har blandt andet vundet OL-guld i disciplinerne omnium og parløb.

Julie Norman Leth kan ligeledes prale af at have have en olympisk medalje i hjemmet. Hun vandt nemlig sølv i parløb ved legene i Tokyo sammen med Amalie Dideriksen.