Angrer Lance Armstrong? Manden, der engang stod noteret som kongen af Tour de France med syv sejre i det mytiske etapeløb, men har fået fjernet alle titlerne efter dopingafsløringer?
Både ja og nej. Men mest nej.
For spørger du den amerikanske eks-cykelrytter ad i dag, så ville han ikke ændre på fortiden.
»Primært ville jeg ikke ændre på det, jeg har lært af det. Jeg lærer ikke de lektioner, jeg har fået, hvis jeg ikke havde været på den måde (i krig med medierne, red.). Jeg ville ikke være blevet undersøgt og sanktioneret, hvis jeg ikke havde været sådan.«
»Hvis jeg havde dopet mig og ikke havde sagt noget som helst, ville intet af det været sket. Jeg bad jo nærmest om, at de kom efter mig. Og jeg var et let mål. Men det vidste jeg ikke, før det blev opdaget. Det har taget årevis af forståelse og terapi at finde ud af, hvad det betød,« siger Lance Armstrong i et tv-interview med NBC Sports, der hedder 'Lance Armstroing: Next Stage' og blev sendt onsdag.
I 2012 begyndte løkken at stramme om Lance Armstrongs årelange benægtelser af dopingmisbrug. Beviserne blev klarere, og i 2013 lagde han kortene på bordet i et interview med tv-værten Oprah Winfrey. Se erkendelsen øverst i artiklen.
I dag er han langt om længe kommet til en erkendelse af, at det er vigtigt, at han blev fanget. Men for at forstå, hvorfor det overhovedet kom dertil, skal man tilbage til de tidlige 90'ere - før Armstrongs kræftsygdom.
En ung texaner er taget til Europa for at køre cykelløb, og i 1991 er han ved at vinde et italiensk etapeløb. Men for at være sikker, spørger han holdets læge om hjælp.
»Giv mig alt, hvad du har i tasken,« husker Armstrong tilbage på at have sagt.
Intet er det, han har taget, er på det tidspunkt i anti-doping-kotrollanternes søgelys.
Første gang, har tager 'ægte doping' er i 1993. Armstrong står på det tidspunkt med et valg - skal han stoppe karrieren? Eller skal han dope sig for at kunne være med?
»Det var et faktum. Jeg skal ikke lave undskyldninger for mig selv, at alle gjorde det, og vi aldrig kunne have vundet uden. Det er sandheden, men det hele starter med mig selv. Det var mig, der valgte at gøre. Jeg ville ikke hjem. Jeg ville blive,« fortæller en rørt Armstrong.
Han beskriver det, som at være i en slåskamp. Alle de andre i slåskampen har også knive med. Det har Armstrong også.
»Og så en dag dukkede folk op med pistoler. Så må man spørge sig selv: 'Skal du flyve hjem til Plano, Texas og ikke vide, hvad du skal lave? Eller går du over i våbenbutikken?' Og jeg gik over i våbenbutikken. Jeg ville ikke hjem.«
»Ville du ønske, du aldrig gjorde det? Aldrig gik ned ad den vej?« spørger journalisten Mike Tirico.
»Det er et svært spørgsmål. Og folk kan ikke lide mit svar til det. For jeg ville ikke ændre noget som helst, for jeg sidder her i dag. Det var en fejl. Det førte en masse andre fejl med sig. Det førte til det største sammenbrud i sportens historie. Tænk over det,« siger Lance Armstrong.
Lance Armstrong er i dag 47 år gammel. Han har ikke længere noget at gøre med brandet Livestrong.
Han har i dag firmaet WEDÜ Media, hvor han blandt andet producerer podcasten The Forward med kendte gæster til en snak om alt fra sport til kunst og politik.
Dopingmisbruget fik UCI til at bandlyse Armstrong fra sporten, mens en lang række af hans sejre brev trukket fra ham. I dag er han noteret for to etapesejre i Tour de France, sejren i Fleche Wallone i 1996 og VM i 1993.
I hjemmet hænger hans gule trøjer i rammer.
