Cykelrytteren Ángel Arroyo Lanchas er gået bort.

Det skriver flere spanske medier.

Ángel Arroyo Lanchas er blandt andet kendt for at blive nummer to i Tour de France i 1983.

Ifølge de spanske medier, så døde han søndag efter kort tids sygdom.

Arroyo ses som en af sin generations bedste bjergkørere. Hans andenplads i Tour de France havde en særlig betydning for hans hold, da det markerede holdets første optræden på podiet i det franske Grand Tour.

»Ángel Arroyo er gået bort, en legende inden for spansk cykelsport og en af vores holds store ryttere. Med ham trådte vi i 1983 for første gang op på podiet i Tour de France,« udtaler Movistar Team i sin afskedsmeddelelse.

Arroyos karriere var præget af hans evner som bjergrytter og hans præstationer i de store etapeløb. 

Han vandt blandt andet to etaper i Tour de France.