Hvert år drømmer cykelfans om at se ham.

De seneste år er de dog blevet skuffet igen og igen, når Jonas Vingegaard har meldt fra til VM for Danmark.

Men alt håb er langtfra ude.

For en særlig plan har været i støbeskeen omkring de danske stjerne i årevis.

Det afslører landstræner Michael Mørkøv i et interview med Eurosport.

Han har nemlig haft snakke med Jonas Vingegaard om næste års VM, der for længe siden blev udpeget som et potentielt mål.

»Det har vi da talt om, og det nævnte jeg for ham allerede for flere år siden, da vi vidste, at det skulle være der,« siger Mørkøv om VM 2027, der køres i Frankrig.

Derfor ærgrer det også landstræneren, at Jonas Vingegaard måtte melde afbud til årets VM i Canada grundet sit styrt i Tour de France.

Den dobbelte Tour de France-vinder kunne nemlig have fået dyrebar erfaring ved at stille op, mener Mørkøv.

VM til næste år afholdes i Haute-Savoie Mont-Blanc i Alperne. 

Landevejsløbet for herrerne byder på en ekstrem rute: Voldsomme 5.700 højdemeter fordelt på 265 kilometer, hvor feltet skal forcere den samme stigning 20 gange.

Forhåbentlig et løb, hvor Jonas Vingegaard stiller til start.