En 43-årig kvinder er sporløst forsvundet fra sit hjem på Djursland.

43-årige Katherine Anne Stones er forsvundet på 2. døgn, og politiet har ingen spor af hende, efter hun forlod sit hjem i Tirstrup på Djursland i bil klokken 08.00 tirsdag morgen.

- Hun er gået hjemmefra i nedtrykt tilstand, og hendes familie savner hende. Vi frygter ikke en forbrydelse, men at hun har brug for hjælp på grund af hendes psykiske tilstand, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Carsten Dahl til bt.dk.

Ingen vidner har meldt sig, så derfor sender politiet nu en efterlysning ud. Kvindens familie ved ikke, hvad hun havde på, da hun forsvandt, men de beskriver hende som meget kraftig af bygning med langt sort hår med blå glans og lilla briller.

Kvinden forlod sit hjem i en sort Renault Clio med registreringsnummer ZE41508. Politiet formoder, at Katherine Anne Stones er kørt til strand eller skov i nærområdet af Tirstrup.

Alle, der har set bilen eller kvinden, er velkomne til at kontakte Østjyllands Politi på nummer 87 31 14 48.