Carlos Zeca er tilbage for FC København.

I hvert fald i søndagens startopstilling, som er FCK-anførerens sidste – og som sandsynligvis heller ikke kommer til at vare mange minutter.

I starten af oktober pådrog Zeca sig en korsbåndsskade, kort efter han var vendt tilbage fra en lignende skade.

Efter sæsonen skifter han hjem til græske Panathinaikos, hvor han spillede inden skiftet til København i 2017.

Carlos Zeca siger farvel til Parken.
Carlos Zeca siger farvel til Parken. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Tiden er kommet til at sige farvel,« lød det fra grækeren, da det blev offentliggjort, at han stopper i FCK efter denne sæson.

»Alle skal vide, at jeg har været meget glad for at være her og meget stolt over at have spillet for klubben og for fansene.«

34-årige Zeca, der oprindelig er født i Portugal, har spillet for det græske landshold, efter han i 2017 tog græsk statsborgerskab.

Han har spillet 193 kampe for FCK og nu vundet tre danske mesterskaber med klubben.

Zecas sidste kamp i FCK-trøjen spilles søndag klokken 17, og du kan følge kampen på B.T.s liveblog lige HER.