Da Cristiano Ronaldo kom til Al-Nassr i januar, lå klubben på førstepladen i den bedste saudiarabiske liga.

Det er ikke tilfældet længere, og med lørdagens 1-1-resultat mod Al-Ettifaq er det nu sikkert, at Ronaldo og co. ikke længere kan vinde mesterskabet.

Derfor var Ronaldo i den grad frustreret, da han rendte rundt på Prince Mohamed bin Fahd Stadium.

Al-Nassr kom bagud efter 43 minutter, og trods en udligning fra den tidligere Bayern München-spiller Luiz Gustavo efter 56 minutter var det ikke nok.

Ronaldo var ikke tilfreds.
Ronaldo var ikke tilfreds. Foto: AFP
Vis mere

Ronaldo kunne ikke få bolden over stregen og blev skiftet ud med seks minutter igen.

Det skuffende resultat kan dog ikke ene og alene tilskrives den portugisiske superstjerne, som har scoret 14 mål og lavet to assists i 16 kampe.

Dermed er han nummer fem på den saudiarabiske topscorerliste, selv om han kun har spillet en halv sæson i Al-Nassr.

Al-Ittihad kunne efter deres 3-0 sejr ude over Al Feiha lade sig krone som saudiarabiske mestre.

Der resterer en enkelt kamp i ligaen, hvor Al-Ittihad med 69 point har fem point ned til Ronaldo og Al-Nassr med 64 point.