Christianias talspersoner kender ikke noget til, at christianitterne selv skulle stå bag hashhandlen i Pusher Street, som Københavns Politi ellers siger.

»Det ved jeg ikke noget om,« lyder det fra talsperson og christianit Risenga Manghezi da B.T. fredag spørger ind til politiets anklager.

De rokker ellers stærkt ved christianitternes forklaring om, at rocker- og bandegrupperinger har skylden for hele hashmarkedet i området.

Fristadens beboere står nemlig selv bag halvdelen af salgsboderne i Pusher Street og det såkaldte Green Light District, som er Danmarks største hashmarked, hvor unge ned til 13 år arbejder.

Det mener lederen af Københavns Politis indsats mod organiseret hashhandel.

På Christiania, hvor man har forpligtet sig til at samarbejde med myndighederne om at bekæmpe kriminalitet i bydelen, synes man dog hverken at have kendskab til problemet eller interesse i at løse det.

»Jeg kender ikke et øje nede i den gade,« siger Mette Prag, en anden talsperson og beboer i bydelen. En identisk udmelding til den, som en tredje talsperson, Hulda Mader, gav for kort tid siden.

Det kan godt være, du ikke kender nogen af dem, der står i Pusher Street, men ved du, om de bor på Christiania?

»Af dem, jeg ser i gaden – jeg går gennem gaden ret ofte for at se, hvem der står der – så kender jeg ikke et øje dernede. Og jeg kender 98 procent af alle christianitter.«

Du kender dem ikke, men ved du, om de bor på Christiania?

»Hvordan skal jeg sige det mere præcist, end jeg har sagt det?«

Du kan jo svare ja eller nej.

»Jeg går jo ikke ned og spørger om deres borgerkort.«

Men ved du, om de bor der? Du kan jo bare svare nej, hvis du ikke ved det.

»Jeg kender ikke nogen af de folk, der står i den gade, og jeg kender stort set hver eneste christianit.«

Er det helt ukendt for dig, at der skulle stå nogle christianitter dernede og sælge hash?

»Jeg tror ikke, jeg kan uddybe det mere, end jeg har sagt.«

Politiet anslår ifølge Berlingske, at halvdelen af de salgsboder, der udgør den organiserede hashhandel i Pusher Street og det såkaldte Green Light District drives og/eller ejes af personer, der bor på Christiania.

40 til 50 ud af godt 850 christianitter har ifølge politiet en direkte økonomisk interesse i, at hashhandlen fortsætter ufortrødent.

Risenga Manghezi fra Christiania siger, at han har hørt politiets udmelding og hæfter sig ved, at anklagerne bygger på formodninger om et »lille antal christianitter«.

Diskussionen om Christianias hashmarked, der har været forbundet med drab, vold og hård narko, er igen relevant, efter Christiania i 2022 indgik i et statsligt samarbejde om at bygge 17.000 kvadratmeters almene boliger i området.

En betingelse for samarbejdet, som indebærer gunstige økonomiske forhold for Christiania, er nemlig, at christianitterne skal samarbejde med myndighederne om kriminalitetsbekæmpelse i bydelen.

Risenga Manghezi, så er det jo relevant nok for Christiania at undersøge, om I har folk hos jer, der er involveret i den ulovlige hashhandel. Vil du undersøge det?

»Nej, hvorfor skulle jeg det?«

Fordi I har forpligtet jer til at bekæmpe kriminalitet i jeres bydel.

»Vi har ikke forpligtet os til at drive selvtægtsvirksomhed eller bruge vores udmærkede fritid til at efterforske, hvem der skulle være involveret i cannabismarkedet eller ej,« siger han.

I har jo en organisation med regler for, hvad man må og ikke må. Må man godt være involveret i hashsalg på Pusher Street, hvis man er christianit?

»Jeg tror, som det er i de fleste organisationer og boliger … Jeg tror ikke, man undersøger, hvor folk tjener deres penge fra. Det er i hvert fald ikke en opgave, jeg har tænkt mig at påtage mig.«

Hvad er din holdning: Må man godt tjene penge på hashsalg i Pusher Street, hvis man er christianit?

»Det har jeg ikke en holdning til.«

B.T. arbejder på at få et interview med Københavns Politi, der kan give en bedre forståelse for omfanget af christianitternes involvering i hashsalget.