Det blev dyrt for de mange cyklister i København, der valgte at køre over for rødt.

For politiet stod på lur, og bøderne faldt prompte.

»Vi har udvalgt nogle specifikke steder, hvor mange cyklister kører over for rødt, og også steder, som borgerne har meldt til os, at der ikke bliver kørt efter reglerne,« siger Bjarke Alberts, leder af nærpolitiet på Amager, til KøbenhavnLIV.

Det var tidligere i denne uge, onsdag, at aktionen faldt sted.

Og især i et området havde cyklister svært ved at vente på det grønne trafiksignal. For klart flest bøder for den forseelse blev der uddelt i området ved Amagerbrogade og Christianshavn.

Her fik 24 personer på tohjulede hver en bøde på 1.000 for at køre over for rødt. Altså 24.000 kroner i bøder i alt.

Københavns Politi var dog til stede mange steder i hovedstaden,

Også ved Nørrebrogade, Østerbrogade, Vesterbrogade, Frederiksberg og H.C. Andersens Boulevard.

Alt i alt blev der udskrevet lige omkring 100 bøder, næsten alle for at køre over for rødt.

Ellers var der også bøder til de cyklister, der kørte med deres mobiltelefon i hånden, mens de brugte den.