Det er åbenbart ikke kun på banen, at Harry Kane skyder med skarpt.

For den engelske landsholdsangriber, der i sidste uge blev den mest scorende landsholdsspiller i England nogensine, venter nemlig barn med konen Kate.

Og det for fjerde gang!

Det meddeler den 29-årige angriber på sin Instagram-profil onsdag.

»Jeg er ellevild over, at vi venter baby nummer fire. Kommer snart!,« skriver Tottenham-angriberen til et billede af ham og konen og en video af en screening, hvor parrets børn gætter på det kommende familiemedlems køn.

Parret har altså i forvejen tre børn på fire, to og seks måneder, og snart bliver trioen så til en kvartet.

Harry og Kate Kane mødtes, da de gik i folkeskole, og de blev gift i 2019 efter Kane friede under en ferie på Barbados.

Mens Harry Kane altså nu har lidt at se frem til i privatlivet, så er der noget mere rod i den på fodboldbanen.

I Tottenham står Kane lige nu uden træner efter fyringen af Antonio Conte, og sportsdirektøren Fabio Paratici er netop blevet udelukket af FIFA.

Foto: David Klein
Vis mere