Der er sød skandinavisk musik i luften mellem to stjerner fra nabolandene Sverige og Norge.

Det drejer sig om Herman Tømmeraas, som man måske kender som Penetrator-Chris i den norske hitserie 'Skam', og den svenske skuespillerinde Alicia Agneson, der spiller med i flere internationale film og tv-serier heriblandt 'Vikings'.

På en rød løber i Stockholm afslørede parret over for det norske TV 2, at de nu er kærester.

Foto: Instagram/Alicia Agneson
Foto: Instagram/Alicia Agneson
Vis mere

»Vi har været sammen i lidt tid. Vi mødtes ikke i branchen, nej. Det var ikke på arbejde,« forklarer Herman Tømmeraas, der for første gang stod foran kameraerne med den nye kæreste.

»Alicia er helt ægte. Det er meget rart at være til arrangementer som dette sammen med nogen og ikke alene,« fortsætter han.

Alicia Agneson har fundet kærligheden med en skandinavisk kollega.
Alicia Agneson har fundet kærligheden med en skandinavisk kollega. Foto: Anthony Harvey/Shutterstock
Vis mere

Mange hjerter kunne potentielt blive knust over nyheden om Herman Tømmeraas, der i 'Skam' spillede en sand hjerteknuser. Og Alicia Agneson kan da også sagtens forstå, hvis mange er interesserede i hendes nye kæreste.

Men selv har hun aldrig set Herman Tømmeraas forføre kvinder på stribe i rollen som Penetrator-Chris. Hun har nemlig aldrig set 'Skam'. Det var noget helt andet, der tiltræk den 27-årige skuespillerinde.

»Jeg synes bare, han havde så fantastiske øjne, så jeg blev straks forelsket i ham,« siger hun, mens Herman Tømmeraas i højere grad faldt for Alicia Agnesons indre:

»Alicias måde at være på. Den måde, hun tager sig af mennesker på, det er en af de ting, jeg gerne vil være omkring,« siger han.

Herman Tømmeraas har tidligere været i et forhold med influenceren og realitydeltageren Amalie Snøløs. Forholdet mellem de to sluttede i 2020.