I over et år holdt den nu afgåede direktør i Energi Danmark gyldne bonusaftaler hemmelige for sin egen bestyrelse.
Det hævder bestyrelsesformand, Jesper Hjulmand, i et skriftligt svar til Finans.
Først i efteråret 2022 blev bestyrelsen orienteret om aftalerne, der lægger op til bonusser på mellem 250 millioner kroner og 300 millioner kroner til tre ledende medarbejdere.
De tre ansatte, som nu er suspenderet, stod til at modtage et samlet beløb på mere end trekvart milliard. De har endnu ikke udtalt sig om sagen.
Kender du noget til sagen, hører vi meget gerne fra dig. Kontakt journalisten bag artiklen på ofru@bt.dk.
»Bestyrelsen modtog første gang orientering om forøgede hensættelser til bonus ultimo maj 2022. Bestyrelsen fik på det tidspunkt ikke indsigt i selve aftalen. Det var først i det sene efterår 2022, at bestyrelsen fik indsigt i selve aftalen,« udtaler bestyrelsesformand, Jesper Hjulmand, til Finans.
Blandt andet af den grund – at aftalerne er indgået uden bestyrelsens kendskab – nægter Energi Danmark nu at honorere dem og udbetale bonusserne.
Selskabet, der handler med strøm og gas på det internationale marked, er ejet af andelsselskaberne Andel og NRGi.
Under den igangværende energikrise, som i 2022 førte til skyhøje energiregninger hos forbrugerne, har Energi Danmark tjent milliarder af kroner. En anonym kilde i Energi Danmark udtalte tidligere i marts til Finans, at selskabet i 2022 havde »ramt den største guldåre siden Klondike«.
Aftalerne om de exceptionelt høje bonusser med de ledende medarbejdere blev ifølge bestyrelsesformanden indgået af den afgåede direktør, Jørgen Holm Westergaard, i 2021 som en »aktiekøbsaftale«.
Den skulle sikre medarbejderne del i selskabets overskud, og der var angiveligt intet loft på beløbene.
Aftalen blev indgået, længe inden energipriserne skød i vejret i 2022, og ingen af parterne kunne vide, at de ville blive trecifrede millionbeløb værd, skriver Finans.
Advokat og ansættelsesretsekspert Arvid Andersen udtaler til mediet, at medarbejderne næppe kan gøre krav på bonusserne, da de er på »et urimeligt højt niveau«.
Desuden er der en generalklausul i aftaleloven, som kan bruges til at fravige formelt indgåede aftaler, hvis de er åbenlyst urimelige.
