Det førte til en kæmpe ballade, da den stenrige britiske minister Zac Goldschmidt faldt for sin brors svigerinde – en rig bankarving – mens han stadig var gift med en anden.

Konen blev sur, broderen fandt situationen ufed, og en toppolitikere rådede den dengang håbefulde politiske komet til at få styr på sit kærlighedsliv. Nu – 17 år senere – er kærligheden brast. Igen.

»Alice og Zac har truffet den svære beslutning om at blive separeret,« har en talsmand for parret udtalt til Daily Mail.

Og dermed bliver der sat punktum for en spektakulær kærlighedshistorie i de øverste britiske kredse.

Zac Goldsmith og Alice Rothshild.
Zac Goldsmith og Alice Rothshild. Foto: TOBY MELVILLE
Vis mere

Hovedpersonerne – den nu 48årige Zac Goldschmidt, og den 39-årige Alice Rothshild – vakte kæmpe opstandelse, da de tilbage i 2006 faldt for hinanden.

For Zac Goldschmidt, der nu er er minister for Commonwealth, klima og miljø, og dermed et fremstående medlem af de konservative i Storbritannien, var allerede dengang en håbefuld og talentfuld politiker. Og så var han gift.

Goldschmidt, der er mindst lige så kendt for sin gigantiske formue, som menes at være på 300 millioner pund svarende til 2,5 milliarder kroner, havde haft en opvækst på de bedste skoler. Herunder den fornemme eliteskole Eton, hvorfra han dog blev smidt ud grundet fundet af hash på hans værelse.

Men det forhindrede altså ikke Goldschmidt i at nå til tops. Han blev i 1999 gift ved en kæmpe fest på Hotel Ritz i London med forfatteren, journalisten og smykkedesigneren, Sheherazade Ventura-Bentley, som er datter af skuespillerinden Viviane Ventura.

Zac Goldsmith skal skilles fra sin kone, Alice.
Zac Goldsmith skal skilles fra sin kone, Alice. Foto: Matt Dunham
Vis mere

Parret fik sammen tre børn, to døtre og en søn. Og Goldschmidt, der først arbejde som journalist og redaktør, arbejdede sig med tiden op gennem rækkerne hos det konservative parti.

Da han i 2006 faldt for den nu ni år yngre Alice Rothshild, lå han lunt i svinget til snart at komme i parlamentet. Alice Rothshild er ganske velhavende, da hun arvede en formue – til deling – på 18 millioner pund svarende til 156 millioner kroner efter sin far, der døde i 90erne.

Affæren blev ifølge Daily Mail holdt hemmelig længe, men den gav genlyd blandt de konservative politikere, og Zac Goldschmidt blev rådet – af konservative toppolitikere – til at få styr på sit kærlighedsliv.

Ifølge Daily Mail skulle hans yngre bror Ben Goldschmidt, der dengang fortsat var gift med Alice Rothshilds søster Kate, have fundet hele situationen ret svær.

Zac Goldsmith er minister for blandt andet miljø, klima og commonwealth.
Zac Goldsmith er minister for blandt andet miljø, klima og commonwealth. Foto: Tolga AKMEN
Vis mere

I 2009 meddelte Zac Goldschmidt og Sheherazade Ventura-Bentley, at de skulle separeres som følge af affæren, og da Zac Goldschmidt i 2013 blev gift med Alice Rothshild var brylluppet af en noget mindre karakter end hans første.

På tidspunktet for brylluppet var Zac Goldschmidts bror dog blevet skilt fra Kate Rothshild, så de to brødre oplevede ikke at være gift med de to søstre samtidig.

Siden fik Zac Goldschmidt også tre børn med Alice Rothshild, to døtre og en søn.

Parret har meddelt, at de vægter hensynet til børnene højt:

»De gør det (skilles, red.) i mindelighed og har forpligtet sig til i fællesskab at opdrage deres tre børn i et lykkeligt og sundt miljø,« udtaler talsmanden.