Frustrerede efterforskere gik sidste år sammen i et opråb: De vil have adgang til et værktøj, der kan bruge dit dna til at opklare drab.
Opråbet udmundede i et såkaldt borgerforslag, der med lynets hast fik over 50.000 underskrifter. De mange underskrifter tvinger Folketinget til se på forslaget. Det har man nu gjort. Og man er blevet positivt overrasket.
Regeringen støtter således beslutningsforslaget om, at politiet skal kunne bruge genetisk slægtsforskning til at efterforske blandt andet drab.
»Det er en kerneprioritet for regeringen, at politiet er rustet til at opklare grove forbrydelser som eksempelvis drab og voldtægt. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi i samarbejde med Rigspolitiet nu går videre med at undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet,« siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).
Genetisk slægtsforskning er et værktøj, som med stor succes er blevet brugt i både USA og Sverige til at opklare drab, der ellers for længst var blevet stillet på hylden for uopklarede sager.
I praksis går metoden ud på, at man bruger dna-databaser til at finde slægtninge til formodede gerningsmænd. Herfra kan man bruge stamtræer, der udpeger dem. Du kan læse om metoden, som B.T. har skrevet en hel artikelserie om, her.
I Sverige blev et 16 år gammelt dobbeltdrab opklaret på ganske kort tid, fordi man tog metoden i brug. Og i USA er en berygtet seriemorder blevet fældet af sit stamtræ.
Martin Wittrup Enggaard er en af personerne bag borgerforslag, som Christiansborg-politikerne nu skal tage stilling til.
Til daglig er han drabsefterforsker ved Københavns Politi, og han håber åbenlyst, at han og hans kollegaer kan få metoden i deres værktøjskasse.
»Det er frustrerende at vide, at det findes og virker. Der vil stensikkert være sager, vi ville kunne opklare, og derfor er det enormt frustrerende at sidde og vide, at værktøjet ligger lige foran én, men at vi ikke må bruge det,« har han tidligere udtalt i et større interview med B.T.
Drabsefterforskeren har torsdag siddet i Folketingssalen og fulgt med i den debat, der har været blandt partierne om forslaget.
Han er ikke overraskende glad for, at den samlede regering nu bakker op. Men han bemærker også, at flere partier udenfor regeringen ligeledes er positive.
»Det er overvældende og vildt. Vi havde håbet på bred opbakning – og altså ikke kun fra regeringen – og det har vi fået.«
Blandt andre Konservatives Mai Mercado roste borgerforslaget.
»Jeg tror, mine kollegaer i Folketinget vil være enige i, at vi har set en del borgerforslag af varierende kvalitet. Dette er et af de absolut bedst formulerede og mest velskrevne borgerforslag, vi har skullet tage stilling til,« sagde hun og understregede sit partis opbakning.
Langt de flere af Folketingets partier er positivt indstillede overfor forslaget. Dog ikke Enhedslisten. Fra talerstolen i Folketingssalen gjorde Rosa Lund det klart, at hun ikke betvivler, at værktøjet virker.
Men hun mener ikke, det er prisen værd.
»Det er for stort et indgreb i retten til privatliv, som er en menneskerettighed,« noterede hun og listede så en lang række ubesvarede spørgsmål op.
Spørgsmål, som Martin Wittrup Enggaard hellere end gerne vil bevare.
»Det var interessant at følge debatten i salen, og jeg fik selv lyst til at deltage og svare på deres spørgsmål. Jeg kan høre, der stadig er mange spørgsmål og misforståelser, så jeg håber, de vil række ud og for dem afklaret.«
